|
QuizComposer©
©2001- Olaf Kayser & Gunnar MohrMain site: www.quizcomposer.dk Contact developers |
|
Emner:
Lærer i en skole
Quizforfatter
Testquizzer
Multiple-choice"-quizzer
Spørgeskemaer
Vidensdeling og samarbejde
Organisering af en konkurrence
Rekrutering af personale
Personlighedstests og lignende
|
Forestil dig en eller flere af følgende scenarier:
Du er lærer for en klasse, som du skal undervise i et fag med faktuel
viden, fx i matematik, fysik eller sproggrammatik.
Dine elever er så motiverede som en skoleelever er flest.
Der er grænser for, hvor meget du kan få ind i deres hoveder ved at
holde foredrag.
De lærer hurtigere og bedre ved at prøve selv,
det vil sige
ved at løse opgaver, og det benytter du i videst mulig omfang.
Eleverne får mest udbytte af deres indsats, hvis de får hurtig feed-back,
men du kan kun hjælpe et vist antal i den tid, der er afsat.
Og der er grænser for hvor mange opgaver, du kan nå at rette og returnere.
At få rettede opgaver tilbage nogle dage efter,
de er afleveret, er ikke videre motiverende.
Og for såvel dig og dine elever går der tid til spilde med at komme
ud af og ind i opgavearbejds-situationen.
Der ville være meget at vinde ved en
mulighed for at evaluere opgavesvar her og nu.
QuizComposer er et internet-baseret værktøj, der giver dig
denne mulighed, blandt som skal nævnes nedenfor.
Som navnet siger bruges systemet til at danne quizzer, dvs sæt af
opgaver udtrykt ved et eller flere spørgsmål.
Opgaverne kan være små eller store.
Blot skal hvert spørgsmål have et entydigt svar, eller i hvert fald et svar
indenfor et interval, eller et svar indenfor en begrænset mængde
af muligheder.
I disse tilfælde kan systemet sammenligne et
svar på et spørgsmål med det eller de mulige svar og straks melde resultatet
tilbage til eleven.
Svar kan have form af tal eller tegnstrenge (ord) eller klik på et eller
flere trykknapper, som du sikkert kender det fra "multiple-choice"-quizzer.
Til et forkert svar kan der til tilbagemeldingen være
føjet et vink defineret af den, der har forfattet quizzen (om
forfattere, se nedenfor).
Vinket kan være forskelligt
for hver gang, der svares forkert på samme spørgsmål.
Og vinket kan være afhængigt at svaret.
Et korrekt svar kan returnere en tekst eller andet som belønning.
Du kan danne såkaldte hyperquizzer med den egenskab, at
kun der kun stilles et spørgsmål ad gangen.
Svaret på et spørgsmål bestemmer det næste spørgsmål, der skal stilles.
Det næste spørgsmål kan være et i samme quiz eller det
første i en anden quiz.
Hyperquizzer er velegende til indøvelse af struktureret ræsonnering.
Du kan specificere at fejlsvar til en quiz i en periode
skal registreres i en base, så du kan se hvilke spørgsmål,
dine elever har problemer med at besvare.
Spørgsmål, vink og belønninger kan formuleres med anvendelse
af alle de muligheder, som internet-standarderne giver.
Fx kan der være figurer og billeder i teksten, samt selvfølgelig
henvisninger til enhver tilgængelig hjemmeside på nettet.
Quizzerne selv er sider på nettet.
De ligger på en server, og med mindre
de er af typen testquizzer (mere om disse nedenfor) kan de
ses af alle med adgang til serveren.
Quizzerne og alt materiale indeholdt i dem eller materiale,
hvortil der refereres
fra dem, kan være forfattet af dig eller en anden, fx en kollega,
eller skolelederen, eller undervisningsministeren, ja hvem som helst.
Den eneste begrænsning er,
at quizzen skal være anbragt af en, der er autoriseret til at anbringe
quizzen på serveren.
Undertiden betegnes en sådan person en
quizforfatter på den pågældende server, selv om quizzen kan være forfattet
af en anden person.
I visse sammenhænge benyttes betegnelsen quizejer eller quizarrangør.
Du bliver registreret som
quizforfatter på en server af serverens administrator.
Sidstnævnte kan være
den IT-ansvarlige for serveren eller en anden, der er autoriseret hertil
af den IT-ansvarlige.
Quizserveren kan være lokaliseret hvor som helst,
fx på din skole eller i undervisningsministeriet, eventuelt hjemme
hos dig selv.
En quizforfatter kan være autonom, det vil normalt sige
en person i kød og blod.
Men begrebet quizforfatter kan også, og oftest, dække et kursus.
Flere personer kan så være forfattere af quizzer på kurset, men
de deler identitet (kursusnavnet) og adgangskode, altså et fælles ansvar.
Adgang til en quizserver kan være direkte, det vil sige ved pegning på
hjemmesider på serveren, eller være gennem et overordnet system for
kommunikation mellem alle parter på en skole, som serveren er underlagt.
Det er så administratoren af det overordnede system, der definerer
quizforfattere og kurser med videre på quizserveren og dermed
adgang til quizserveren for personer på kommunikationssystemet
(lærere og kursusdeltagere).
Det er relativt let at forfatte enkle quizzer, i simple tilfælde så
let som at skrive dem i teksbehandling.
Og du slipper for
kopiering og distribution, samt altså for arbejdet med at rette dem.
Du klikker blot på en vinduesknap eller to og får præsenteret en formular.
Så udfylder du nogle af felterne, fx til en start blot et navn for
quizzen samt teksten for første spørgsmål og definitionen på
hvilke(t) svar, der er korrekt(e).
Et klik på afsendeknappen sender formularen til serveren, der straks
præsenterer quizzen i et nyt browser-vindue. klar til besvarelse.
Prøv med et svar, forkert eller rigtigt, og se hvad der sker.
Klik på "Back"-knappen i browser-vinduet for at prøve et andet svar.
Find vinduet med quizzens definitionsformular, lav et par ændringer,
fx ved at tilføje en eller flere linier i feltet for vink
til spørgsmålet og afsend igen.
Efterhånden som du føler dig mere sikker, kan du prøve flere af
de muligheder systemet og internettet giver, fx ved at
kopiere og modificere eksemplerne.
Der er flere muligheder vedrørende spørgsmålstekster og svar.
Visse browsere kan vise matematiske formler,
der er skrevet med teksttegn, på grafisk form.
QuizComposer har en indbygget oversætter fra teksttegn til kode,
der repræsenterer den grafiske form.
QuizComposer har en indbygget analysator af simple algebraiske formler,
der kan sammenligne svar på denne form, fx (a+b')*(a-b') med
med en angiven korrekt formel, fx a^2 - b'^2.
En server kan være sat op med grænsefladeprogrammer til
"eksterne" programmer, der kan sammenholde et svar på
et spørgsmål med specifikationen af mulige korrekte svar for spørgsmålet.
Eksempler på eksterne programmer er Maple, Mathematica og YACAS for
arbejde med generelle matematiske formler.
Alle de nævnte muligheder er beskrevet i en vejledning,
som du får frem ved blot at klikke på et særligt mærke i definitionsformularen.
Der er også eksempler, som du får frem ved at klikke på passende knapper.
De her beskrevne slags quizzer med mulighed for et afgive et nyt svar på et
forkert besvaret spørgsmål, er i vejledningerne betegnet
dialogquizzer.
Udover ovennævnte dialogquizzer
kan du danne såkaldte testquizzer.
Disse kan kun besvares een gang.
Spørgsmålene kan være vægtede med en vægtprocent,
eventuelt fordelt på svardele - som ved trykknapspørgsmål.
Endvidere kan der i testquizzer være spørgsmål, der besvares med fri tekst.
En testquiz kan kun besvares af en på forhånd defineret gruppe
af personer, eleverne i din klasse fx.
Hver deltager i testen får straks efter afsendelse af
sin besvarelse en tilbagemelding, hvoraf fremgår, hvor mange
spørgsmål, som er besvaret korrekt, eventuelt også, bestemt
af quizforfatteren, vægtprocent korrekt besvarelse for alle
spørgsmål (undtagen de, der skulle besvares med fri tekst).
Du kan som quizforfatter til enhver tid fremkalde en oversigt,
der præsenterer resultaterne.
Herunder præsenteres eventulle forkerte
svar sammenholdt med de tilsvarende korrekte svar.
Du får selvfølgelig altid præsenteret fritekstsvar, som du selv
evaluerer til den endelige bedømmelse.
Den enkleste slags quizzer, du kan arbejde med i QuizComposer, er
"multiple-choice"-quizzer (MC-quizzer).
Her findes kun to slags spørgsmål, nemlig trykknaps-spørgsmål
og spørgsmål, der besvares med fri tekst.
Af trykknaps-spørgsmål er der to slags afhængig af hvor mange
knapper, der kan nedtrykkes, een eller flere.
Du kan danne MC-quizzer, der kun kan besvares af personer, der
har fået udleveret en personlig adgangskode, og MC-quizzer, der
kan besvares af enhver, med internet-adgang til quizzen.
I sidste tilfælde kan du bestemme, om svar skal registreres,
så du kan inspicere dem.
Uden registrering af svar fungerer quizzen blot som selvtest quizzer.
Endelig kan du med QuizComposer danne spørgeskemaer.
Faktisk er der kun en lille forskel mellem "multiple-choice"-quizzer
og spørgeskemaer i QuizComposer, nemlig den at besvarere af spørgeskemaer
forbliver anonyme for forfatteren/arrangøren.
Mere præcist formuleret: arrangøren af en spørgeskema-undersøgelse
vil ikke af en besvarelse kunne se besvarerens identitet,
medmindre denne fremgår af svaret på et spørgsmål i skemaet.
Identiteten af en besvarer kan aldrig skjules for serveradministratoren, når forfatteren kan have røbet adgangskoden overfor administrator. En besvarer kan kun sikre sig fuld anonymitet gennem en betroet mellemmand mellem sig og organisatoren af spørgeskema-undersøgelsen. En quizforfatter kan samle en eller flere af sine quizzer og spørgeskemaer med allle tilknyttede filer (figurer etc.) i en pakke. Denne kan gøres direkte tilgængelig for andre på internettet; eller den kan anbringes på egen PC med henblik på senere overførsel til samme server eller en anden server, eventuelt gennem mailing til en anden forfatter. Med andre ord kan quizzer og spørgeskemaer let udveksles mellem mennesker og maskiner (servere). En lærer behøver altså ikke selv at forfatte sine quizzer og spørgeskemaer. Quizzerne kan komme fra andre lærere, institutioner eller virksomheder. I princippet kan alle fra skolebørn til bedsteforældre bidrage, blot de kan bruge en PC og har adgang til en, der administrerer en internet-server med QuizComposer installeret. Projektorienteret undervisning er blevet meget populært til indlæring af viden, som ikke stiller store krav til præcision indenfor faktuel viden. Med QuizComposer får lærere et værktøj til hjælp for undervisning i faktuel viden. Eleverne kan arbejde med quizzerne i deres eget tempo, på skolen eller hjemme, eventuelt i samarbejde og med lærervejledning efter behov. Quizzer kan formuleres til ethvert sprog, der kan forstås af en quizbesvarer og som af denne kan bruges til verificerbare svar. Dette skyldes at quizforfatter selv kan specificere alle tekster, som systemet skal pæsentere for quizbesvarer, fx en meddelelse om at et svar på et spørgsmål er forkert. For nærværende kan systemet kun benyttes af forfattere, der forstår dansk eller engelsk, da der kun findes formularer og vejledninger i disse to sprog. Du får mere at vide om mulighederne med QuizComposer på introduktionssiden, hvorfra du kan finde andre henvisninger. Du skal organisere en konkurrence. Du forventer mange tilmeldte, faktisk flere end der er kapacitet til at håndtere pladsmæssigt eller på anden måde. Der er tale om en konkurrence om viden i en form som kan præciseres. Med QuizComposer vil du kunne organisere en præliminær konkurrence, der sorterer de bedste kandidater til den egentlige konkurrence. Til alle tilmeldte meddeler du, at der i et bestemt tidsinterval på en bestemt dag vil være en testquiz på internettet, som de skal besvare. Du kan se lidt om testquizzer og "multiple-choice"-quizzer ovenfor. Udover spørgsmål, der skal besvares konkret med tal eller ord (der eventuelt blot skal passe til et mønster) eller ordfølger eller nedklikning af knapper, kan du definere spørgsmål, som besvares med fri tekst, hvis du foretrækker at have et bredere grundlag for din vurdering. Ovenfor kan du læse mere om at være quizforfatter/organisator. Det er klart at anvendelsen af QuizComposer ikke indskrænker sig til en præliminær konkurrence, men enhver form for konkurrence indenfor faktuel viden. Situationen adskiller sig reelt ikke fra den ovenbeskrevne for en organisator af en konkurrence. Med en enkelt eller flere testquizzer vil det ofte være muligt at få en vurdering af en persons faglige kvalifikationer, forudsat disse kan måles ved sammenligning af svar indenfor faktuel viden med korrekte svar. Ved at medtage spørgsmål, der besvares med fri tekst, kan du få en fornemmelse af andre kvalifikationer hos en ansøger til et job, før du beslutter dig for at indkalde vedkommende til en samtale. Bemærk at spørgeskemaer og "multiple-choice"-quizzer kan formuleres som personlighedstests, der kan være anonyme eller ikke-anonyme, jævnfør ovenstående. |