Introduktion til QuizComposer - quizzer

Emner:

Læring gennem øvelse

Opgaver via server over internettet

Adgang for quizforfattere

Adgang for besvarere

Basering på standarder

Quizdefinition med skema eller formular

Sprogmuligheder

Tre slags quizzer

'Multiple-choice'-quizzer

Din egen første "multiple-choice"-quiz

Dialogquizzer for træning/læring

Din egen første dialogquiz

Opsamling af forkerte svar

Generering af nær-ens quizzer

Testquizzer

Din egen første testquiz

Spørgsmål/svar-former i dialogquizzer og testquizzer

Tal og intervaller

Svar med ord

Tegnmønstre

Følger og mængder

Matematiske formelsvar

Indsætning af billeder

Svar med koordinater

Matematiske symboler og formler

Deling af en quiz med andre

Hvis du vil vide mere

QuizComposer er et internet-baseret system for fremstilling og anvendelse af quizzer og spørgeskemaer især til brug ved uddannelse og underholdning, men iøvrigt hvor som helst hvem som helst kunne tænke sig at anvende det.

Et væsentligt formål med systemet er at fremme den metode, der på engelsk kaldes "learning by doing". Blandt andet rummer systemet muligheden for at definere såkaldte dialogquizzer, der virker som programmerede dialoger. Svares forkert på et spørgsmål præsenteres spørgsmålet igen, eventuelt med et vink defineret af quizforfatteren. Vinket kan afhænge af hvor mange gange spørgsmålet er forsøgt besvaret. Vinket kan også afhænge af svaret.

I stedet for samme spørgsmål, eventuelt med vink, kan et forkert svar på et spørgsmål præsentere et andet spørgsmål i samme quiz eller præsentere en anden quiz. Det samme kan et rigtigt svar, så der er stor fleksibilitet ved formulering af dialogquizzer.

Sådanne dialoger kan hjælpe elever med at opnå indsigt også på tidspunkter, hvor ingen lærer er tilgængelig eller hvor eleven netop er i den rette stemning til at lære gennem egen indsats. Betragtet mere generelt bør dialogquizzer opfattes som et middel til at fremme struktureret ræsonnement.

Udover dialogquizzer er det muligt at formulere testquizzer (eksamensquizzer), der kun kan svares een gang af på forhånd registrerede besvarere. I testquizzer tilknyttes spørgsmålene vægt-procentpoint for korrekt besvarelse.

Ved udviklingen af systemet er der særligt tænkt på emner med hårde kendsgerninger såsom matematik, fysik og grammatik.

Systemet består af en samling programmer, der afvikles på internet-servere med operativsystemerne Linux eller UNIX, serverprogrammet Apache og programmeringssproget Python. En kørende system på en server betegnes en quiz- eller spørgeskema-server, ofte blot en server.

Med systemet er det let at frembringe en quiz eller et spørgeskema, der skal besvares af en eller flere personer, fx elever i en skole, deltagere på et kursus, ansøgere til et job, deltagere i en konkurrence osv. Se disse eksempler på quizzer og spørgeskemaer, og de formularer, hvormed de er defineret.

Resten af denne introduktion omhandler quizzer. Der er en separat introduktion til spørgeskemaer.

For at formulere en quiz på en server skal du normalt af en server-administrator have fået tildelt en konto repræsenteret ved en identifikation (et brugernavn) og en adgangskode (password).

Eventuelt kan der være tale om en midlertidig gæstekonto genereret automatisk, fra www.quizcomposer.dk

Du kan normalt på den aktuelle quizserver danne prøvequizzer til egen besvarelse.

Du får en konto for enten et kursus eller en autonom forfatter. For et kursus vil besvarerne (deltagerne) ofte være registret med identifikationsnavn og adgangskode af server-administratoren selv. Administratoren kan dog overlade registrering af besvarere til kontohaveren (kursusejeren).

Et kursus kan kun have ét identifikationsnavn og ét password tilknyttet. Skal quizzer og spørgeskemaer for kurset skrives af flere personer må disse dele samme identifikationsnavn og password.

En quizserver kan være realiseret, så der kun er adgang til den fra et overordnet system for kommunikation mellem undervisere og elever samt en skoleadministration eller lignende. Et sådant Learning Management System rummer så egne registre for alle involverede personer og kurser med mere. Systemet definerer selv alle kurser med tilhørende deltagere på quizserveren, samt adgangen til denne for quizforfattere og besvarere.

En autonom forfatter skal for hver quiz, hvortil adgang skal være begrænset, definere deltagerne for quizzen med hver sin unikke adgangskode.

Din quiz dannes som en HTML-side (eller en XHTML-side, hvis den indeholder matematiske formler i MathML, mere herom nedenfor), der lægges på serveren, så enhver med adgang til serveren, afhængig af quizzens type, kan få quizzen præsenteret og besvare spørgsmålene. Dette sker ved at klikke på vinduesknapper eller ved at skrive svar i felter knyttet til de enkelte spørgsmål. Når besvarelsen afsendes til quizserver sammenlignes svarene straks med de korrekte svar ifølge specifikationerne og resultatet præsenteres for quizbesvareren.

Spørgsmål kan formuleres blot som enkel tekst eller i HTML (HyperText Markup Language) eller XHTML (Extended ...) med alle de muligheder denne standard giver for indsættelse af billeder og valg af fonte og farver eventuelt via 'Cascaded Style Sheets' og for brug af specielle dynamiske virkninger ved programmering i JavaScript. Egen logo kan defineres for hver enkel quiz eller for alle quizzer i et kursus (eller tilhørende en forfatter).

Quizzer kan formuleres i ethvert vesteuropæisk sprog ifølge standarden ISO-8859-1. Til andet end dansk eller engelsk skal du selv formulere alle de tekster, som præsenteres for quizbesvareren i forbindelse med evaluering af besvarelsen, også fejlmeddelelser (og du kan gøre det samme på dansk og engelsk også).

Du definerer quizzer og spørgeskemaer enten med et skema eller en formular. Du vælger skema eller skema i oversigten over dine quizzer og spørgeskemaer. Formularer udfyldes direkte fra dit tastatur. Skemaer udfyldes, eller snarere rettes, på din computer.

Det er muligt for en og samme quiz at veksle mellem de to muligheder. Når en quiz dannes ved en skemadefinition, dannes samtidig en definitionsformular, som du kan kalde frem og eventuelt ændre. Af en definitionsformular for en quiz kan du få dannet den tilsvarende skemadefinition, som du kan kopiere til din computer og eventuelt rette med et tekstbehandlingsprogram.

De fleste vil nok foretrække at arbejde skemaer, da disse udfyldes ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram. Resten af denne introduktion fokuserer på definition af quizzer med skemaer.

Brug af skemadefinition sker via en formular, hvormed du først vælger et passende skema fra internettet og får det kopieret til din computer. Du udfylder kopien ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram, der kan gemme skemaet som en HTML-fil. Fx kan du benytte LibreOffice eller Google Docs. Når du har udfyldt skemaet danner du quizzen med den formular, hvormed det oprindelige skema blev kopieret til din computer.

QuizComposer er overvejende blevet testet med LibreOffice (version 3).

Der er 3 slags quizzer: 'multiple-choice'-quizzer, dialogquizzer og testquizzer.

besvares ved primært at klikke på et eller flere trykknapper i hvert spørgsmål. Der kan dog også være spørgsmål at besvare med fri tekst. For at danne en sådan quiz behøver du ikke vide meget andet end at en trykknap defineres med en parentes indeholdende et lille bogstav fra a til z. Parentesen er krøllet, fx {a}, i spørgsmål, hvor der kun kan klikkes på (nedtrykkes) een knap. Parentesen er kantet, fx [a], i spørgsmål, hvor flere knapper kan være nedtrykket samtidigt. Førstnævnte typer knapper kaldes radio-knapper, sidstnævnte checkbox-knapper. Til hver knap kan der knyttes (vægt-)point, der sammentælles ved resultatpræsentation. Du kan angive at sammentælling skal ske for grupper af knapper ved at knytte gruppenavne til de anførte vægtpoint.

'Multiple-choice'-quizzer kan defineres at være besvarbare for alle, eller kun besvarbar for en deltagerkreds. For quizzer, der kan besvares af alle, kan du specificere om besvarelser skal registreres eller ej. Uden registrering fungerer quizzen alene som en selvtest for besvarere, fx en personlighedstest.

Klik her for at danne en prøve-multiple-choice quiz med et skema,
her for at danne en prøve-multiple-choice quiz med en formular.

Forskellen mellem 'multiple-choice'-quizzer og spørgeskemaer er iøvrigt meget lille. Klik sidstnævnte link for at lære mere om multiple-choice quizzer.

For en dialogquiz gælder, at hvis svaret på et spørgsmål er forkert, præsenteres spørgsmålet igen, så et nyt svar kan afgives. Endvidere kan besvareren nøjes med at svare på eet spørgsmål ad gangen. Til hvert spørgsmål kan der knyttes et vilkårligt antal vink, det vil sige at et nyt vink kan præsenteres for hvert forkert svar. Et vink kan afhænge af det modtagne svar. Vinket kan være en simpel tekst, et billed, en henvisning til en side på internettet eller andet. Endvidere kan der til et korrekt svar på et spørgsmål knyttes en bonus (belønning).

Vink og bonus kan angive nummeret på det næste spørgsmål (eller den næste quiz), der skal præsenteres. Du kan derfor danne quizzer med spørgsmål, der kun præsenteres ved et forkert svar - eller et rigtigt svar - på et andet spørgsmål . Sådanne quizzer betegnes her hyperquizzer, hyper fordi der kan hoppes mellem spørgsmål og quizzer afhægig af svar på spørgsmål (smlgn. HTML).

Klik her for at danne en prøve-dialogquiz med et skema, her for at danne en prøve-dialogquiz med en formular.

Alle svar på dialogquizzer er anonyme, dvs at kun besvareren ved, hvilke svar hun eller han har afgivet.

For en dialogquiz kan du starte en proces for opsamling af forkerte svar og få disse præsenteret på overskuelig vis. Bemærk dog, at forkerte svar i en besvarelse kun registreres, når alle spørgsmål i en quiz er besvaret korrekt i en og samme session. Hvis en besvarer opgiver undervejs, bliver hans/hendes forkerte svar altså ikke registreret. Ved at tilføje korrekte svar som sidste vink for et spørgsmål, forbedrer du chancen for at få registreret svar. Bemærk at besvarer dels er anonym, dels ved at gå tilbage med Back-knap kan slette forkerte svar.

Oversigten over forkerte svar for en quiz inkluderer antal besvarelser (sessioner), hvori et eller flere spørgsmål undervejs blev besvaret forkert, og antal besvarelser, hvori ingen spørgsmål blev besvaret forkert.

Der er mulighed for at generere dialogquizzer, der kun adskiller sig fra hinanden ved enkelte tegnfølger. Quizzerne dannes på grundlag af en matrice-quiz og en tabel, der angiver forskellene.

En testquiz (undertiden betegnet eksamensquiz) kan kun besvares af registrerede quizdeltagere, og hver deltager kan (i almindelighed) kun besvare quizzen een gang. De enkelte spørgsmål kan tildeles vægte. Besvarelser evalueres omgående og deltagere kan, hvis du ønsker det, få besked straks i form af en angivelse af, hvor stor en procentdel af quizzen, der blev besvaret korrekt. Du kan få adgang til resultaterne efterhånden som besvarelserne registreres.

Klik her for at danne en prøve-testquiz med et skema, her for med en formular at danne en prøve-testquiz, som kun du kan besvare.

Som ved 'multiple-choice'-quizzer kan et spørgsmål indeholde et antal valgmuligheder, der præsenteres ved trykknapper ('radio buttons' og 'checkbox buttons').

Ellers er et svar på et spørgsmål en tekst skrevet i et givet felt. Skal svaret være et tal, kan du angive at dette skal ligge i et interval, fx:
  3.3+-0.1
Et svar som 10/3 (altså 10 divideret med 3) vil da være korrekt, fordi det ligger mellem 3.2 og 3.4. Du kan som quizforfatter også angive, at et svar skal evalueres ved et simpelt udtryk skrevet i programmeringssproget Python. Fx kan du med udtrykket:
  not 0+-1
angive, at svaret skal ligge udenfor det åbne interval fra -1 til 1.

Du kan også skrive udtryk, hvormed svaret skal evalueres. I udtrykket skal svaret repræsentere ved ?-tegn. Et eksempel er:
  -2.5 < ? < -1 or 1 < ? < 2.5

Et svar kan også have form af et ord eller, mere præcist, en tegnfølge. Medmindre du angiver, at det kan forkortes, skal et svar da være korrekt tegn for tegn, bortset fra overflødige blanktegn. Et eksempel på en forkortelse er:
  krok.
hvor punktummet betyder, at såvel krokodille som krokus vil være korrekte svar.

Du kan også angive at et svar skal passe til et tegnmønster ifølge en udbredt standard, der på engelsk betegnes "regular expressions". Et eksempel på et tegnmønster er:
  ^krok.*
hvor tegnet ^ angiver, at der er tale om et tegnmønster, og tegnparret .* angiver en vilkårlig tegnfølge. Så her skal et rigtigt svar (igen) starte med krok. Et andet eksempel på et tegnmønster er:
  ^(?i)krok.*
hvor (?i) angiver, at svaret kan skrives med små eller store bogstaver (på engelsk: "ignore case").

Et svar kan bestå af flere svardele, der angives i hver sin "kasse" angivet med en kantet eller krøllet parentes, fx et koordinatpar som:
  [1.5] [-3.2]
eller
  { Stock. }{ Oslo }{ ^(?i)køben.* }
hvor et korrekt svar på sidstnævnte fx kunne være:
Oslo Stockholm Københa.

Svarformen betegnes en følge af svardele. Der skelnes mellem ordnede følger, fx koordinatsæt, som angives med kantede parenteser og uordnede følger, der angives med krøllede parenteser.

Medmindre du selv angiver indtastningsfelter for svardelene i et spørgsmål, vil de blive dannet automatisk. For et spørgsmål, der skal besvares med en ordnet følge, kan du definere at hver svardel skal skrives i et felt indskudt i spørgsmålsteksten.

Et akceptabelt svar kan også specificeres at skulle være en delmængde af en uordnet følge, fx navnene på 3 af de fire største hovedstæder i Europa:   {.3    Lon. }{ Paris. }{ Ro. }{ Berl. }
Et korrekt svar kan da være:
  Berlin Paris Rome
men også:
  Berl Paris Lon
i hver sin af de 3 indtastningsfelter, som vil blive dannet for spørgsmålet (medmindre du selv angiver dem).

I QuizComposer er indbygget en program for analyse af simple algebraiske formler med højst eet kald af en monoton funktion, fx formlen sqrt( (xa-xb)^2 + (ya-yb)^2 ). Mange spørgsmål indenfor anvendt naturvidenskab (og grundlæggende matematik) kan besvares ved (en kombination af) sådanne formler. Der er vigtigt at studere vejledningen QCmath nøje, før du forsøger at bruge denne mulighed.

Mere komplicerede formler må analyseres med brug af mere avancerede programmer. Quizservere kan tilrigges med et program, som checker at et svar er en korrekt matematisk formel i et sprog defineret ved et sådant program. Eksempler på matematiske programmer er Mathematica, Maple og YACAS, sidstnævnte er med åben kildekode.

Sådan tilrigning kan også tænkes med andre typer af sprog, fx for kemi.

Ønsker du at introduktion og spørgsmål for en quiz skal indeholde billeder gøres det nemmest ved i skemadefinitionen at skrive en billedidentifikation bestående af et navn og en formatangivelse sammenstillet, fx
figur1.gif. Ved førstegangsafsendelse af en sådan quiz med billedidentifikation til quizserver fremkommer en formular, hvori du skal angive sti og navn på den fil på din computer, der rummer billedet. Filen vil blive kopieret til quizserveren og tilknyttet quizzen eller - mere præcist - quizzens navn. Endelig dannelse af quiz med billeder får du ved endnu en afsendelse af skemaet.

Et billed indsat i en skema med et tekstbehandlingsprogram repræsenteres i skemaet ved en reference til en fil, der rummer billedet. Hvis et skema indeholder sådanne referencer sker dannelse af din quiz i tre trin som beskrevet ovenfor. I andet trin bliver du bedt om sti- og filnavn for billederne.

Indsætter du med tekstbehandlingsprogrammet formler i dit skema, dannes der for hver formel et billed. Din quiz bliver dannet med disse formelbilleder som just beskrevet.

Hvis du angiver et nyt navn for en quiz defineret med et skema, skal dets billeder tilknyttes det nye navn. Du skal så igen opgive deres placering på din computer.

Et svar med et koordinatpar skrives om to tal adskilt af en understreg, fx -1.23_4.5e-2. Den tilhørende specifikation af korrekt svar skal have form af en såkaldt koordinatkasse skrevet med to såkaldte koordinatintervaller adskilt af en understreg, fx 2+-0.5_-5+-1.5. Et koordinatinterval skrives altså som et tal efterfulgt af et plus og et minus efterfulgt af et fortegnsløst tal. Decimaltal skrives med decimalpunktum.

Svar med koordinatpar kan ske ved at klikke på et billed, hvis dette er defineret med angivelse af bredde og højde og hvis spørgsmålets specifikation af korrekt svar starter med et såkaldt koordinatspænd. Et koordinatspænd skrives med to par kolonadskilte tal adskilt af en understreg, fx 20:30_35:45.

Klikning på et sådant billed præsenterer en såkaldt dialogboks, der viser det valgte punkts koordinater med koordinatspændet lagt over billedet. Påfølgende klik på et indtastningsfelt overfører koordinaterne til feltet. Et sådant svar er korrekt når det indklikkede koordinatpar ligger indenfor den for feltet specificerede koordinatboks.

Formler i en quiz kan defineres på to måder.

En formel dannet med et tekstbehandlingsprogram repræsenteres ved et billed, placeret i samme mappe som dit skema. I skemaet er der en reference til billedet. Se iøvrigt om indsætning af billeder ovenfor.

Alternativt til dannelse af formler med et tekstbehandlingsprogram kan formler skrives med almindelige tastaturtegn indesluttet mellem et par $-tegn. Formatet følger, i det omfang det har været overkommeligt ved programmeringen af QuizComposer, den kendte de-facto standard for indtastning af matematisk tekst (og andet) for videnskabelige artikler og lignende: LaTeX. Klik her for en nærmere forklaring vedrørende matematiske symboler.

Blandt eksemplerne finder du en eller flere quizzer med formler skrevet mellem $-tegn.

Hvis du ønsker at samle billeder og dokumenter eller andre til en quiz knyttede filer til en helhed, kan du danne en pakke ved hjælp af denne formular som tilgås fra oversigten over dinne quizzer og spørgeskemaer. Du kan samle vilkårlig mange quizzer og spørgeskemaer, fx alle quizzer og spørgeskemaer for et kursus, tillige med deres tilknyttede filer i en enkelt pakke.

En quizpakke er en tekstfil, der forrest indeholder oplysninger om indholdet, samt en beskrivende tekst angivet ved dannelsen af pakken. Resten af filen er det egentlige indhold formateret for transport over internettet. En quizpakke kan gøres offentlig, så dens forreste del kan læses via en browser, og hele pakken kan udpakkes af enhver forfatter på en QuizComposer-server. Alternativt kan pakken sendes via e-mail eller et medie, placeres i en lokal computer og derfra udpakkes på enhver QuizComposer-server.

Åbenbart er pakker er også nyttige til arkivering.

om frembringelse af en dialogquiz eller testquiz, så klik på denne vejledning. Vil du vide mere om frembringelse af en 'multiple-choice'-quiz, så klik på denne vejledning. Vil du endelig vide noget om mulighederne vedrørende spørgeskemaer, så klik på denne introduktion og denne vejledning.

God fornøjelse!