Vejledning vedrørende dannelse af dialog- og testquizzer i QuizComposer

Emner:

Udfyldelse af definitionsskema eller -formular for en quiz

Dialogquizzer og testquizzer

Navn for din quiz

Ciffer forrest i navn

Billedfiler

Information øverst på siden (forfatternavn mm.)

Overskrift for resulterende quiz

Indledende tekst i resulterende quiz

Fortsættelse af linje

Pluk og indsæt

Gentagelse af introduktionstekst

Hyper Text Markup Language

QuizComposer Markup

Tilknytning af et billede eller dokument til en quiz

Angivelse af et billede med bredde og højde

Lokalt navn for fil der skal overføres

Spørgsmålsnummer/navn

Spørgsmålstekst

Specifikation af korrekte svar

Trykknapssvar

Checkbox-knapper

Radio-knapper

Tastesvar

Svar med enkelt værdi

Talsvar

Talinterval

Logisk udtryk for korrekt svar

Ikke-tal (tekstsvar)

Alternative korrekte svar

Forkortelser

Omtrentlige tekstsvar

Tegnmønstre

Koordinatsæt og komplekse tal

Koordinatkasser

Flere værdier i samme svar

Svar med uordnet følge

Svar med delmængde

Rækkefølge af sammenligninger

Ordnet følge

Ordnet følge i adskilte felter

Tom kantet parentes i korrektfelt

Tegnpar || i korrektfelt

Udpegning af punkt/område i billede

Svar i form af fri tekst

Svar ved overført fil

Svar med algebraisk forml

Svar der analyseres af et lokalt program på aktuel server

Vink til hjælp for besvarelse

Dynamiske vink

Dynamisk vink for ordnet følge

Korrektive vink

Eventuel bonus for rigtigt svar

Hyperquizzer

Matematiske formler

Matematiske formler i ASCIIMathML

Matematiske formler i TeX og MathML

Afsendelse af formular

Specifikationer kopieret fra anden quiz

Tekst foran spørgsmålsnummer eller navn

Længde, bredde, højde af indtastningsfelter

Tegn efter spørgsmålsnummer eller navn

Tekst "indgraveret" på afsendelses-knap

Bemærkning vedrørende browsers Print-knap

Meddelelse til quizbesvarer om antal svarforsøg

Meddelelse til quizbesvarer ved fuldt korrekt besvarelse

Meddelelse til quizbesvarer ved korrekt besvarelse af et spørgsmål

Meddelelse til quizbesvarer ved forkert besvarelse af netop et spørgsmål

Meddelelse til quizbesvarer ved forkert besvarelse af mere end et spørgsmål

Specifikation af logo

Specifikation af style-egenskaber ved præsentationen

Specifikation af script-fil med programkode

Specifikation af oversættertabel QCTeX->MathML

Spørgsmålsvægt

Negativt bidrag til samlet vægtprocent

Tekst der anmoder om en valgfri identifikation for print

Quiz allerede besvaret

Trykknap ved afsendeknap ikke nedtrykket

Overskrift for resultat af quizbesvarelse

Tekst foran quizzernavn i evaluering

Tekst foran antal forkert besvarede spørgsmål

Tekst foran vægtet resultat i procent

Tekst foran liste visende opnået vægtprocent for hvert spørgsmål

Overførsel af en deltagerliste for en testquiz

Generering af password for deltagere i testquiz

Afsendelse af e-mail til deltagere i testquiz

Du er formodentlig kommet til dette sted fra indledningen til et definitionsskema eller -formular for en quiz. Har du ikke læst introduktionssiden for QuizComposer-systemet, er det måske bedst at gøre det, før du går i gang med denne vejledning.

En del af afsnittene i denne vejledning kommer du direkte til ved at klikke på et link i en definitionsskema eller -formular for en quiz. Afsnittet omhandler det forventede indhold af feltet ved linket.

Som det fremgår af overskriften til dette afsnit, gælder denne vejledning såvel brug af et skema som brug af en formular til af definere en quiz. Der er mindre forskelle mellem definition med et skema og definition med en formular.

Med et skema udnytter du mulighederne ved et tekstbehandlingsprogram til at udfylde skemaet, fx med hensyn til farver og fonte for tekst. Formularmuligheden er for den, der kender mindre til brug af et tekstbehandlingsprogram og kan nøjes med de muligheder, som internetbrowsere tilbyder.

I begge tilfælde består definitionen af en quiz i udfyldelse af felter, efter nedenangivne regler. Felterne i skema og formular er identificeret forskelligt i skemaer og formularer. I skemaer står i første søjle identifikationen for indtastningsfeltet i samme række i anden søjle. Den skal samtidig identificere feltet for dig og for quizserveren. Ændring af identifikationen gør skemaet ulæselig for quizserveren.

I formularer er feltidentifikation for quizserveren skjult i formularens kildetekst og er umulig at ændre, men hvert indtastningsfeltet har en foranstående tekst til identifikation for dig. Andre forskelle mellem brug af skema og formular vil fremgå af det følgende.

Har du ikke før defineret en quiz, er det nok en god ide at nøjes med at lave en simpel quiz, måske med kun ét spørgsmål og derefter føje et til ad gangen.

Bemærk iøvrigt muligheden for at starte ud fra de mange eksempler og/eller kopiere dele af eksempler ind i skemafelterne, ved at bruge de sædvanlige tekstkopierings-faciliteter i dit tekstbehandligsprogram og din browser (fx strygning over teksten med en museknap nedtrykket samt CTRL-c og CTRL-v).

Matematiske formler kan dannes som billedfiler (fx via tekstbhandling aller de kendte matematik-programmer MAPLE eller MATLAB) og overføres til QuizComposer som sådanne, se overførsel af en billedfil.

Formler kan også skrives på TeX-form eller direkte i MathML, jævnfør denne vejledning, der iøvrigt kun kan præsenteres fuldt korrekt af en browser, der kan vise formler kodet i MathML,fx Mozilla. En quiz med sådanne formler kan kun præsenteres korrekt af sådanne browsere.

De følgende afsnit angiver betydningen af de enkelte felter definitionsskema eller -formular.

En dialogquiz kan enten specificeres så den er besvarbar for alle eller specificeres så den kun er besvarbar for registrerede besvarere.

En testquiz kan kun besvares af af registrerede besvarere.

Du kan registrere besvarere hvis det med en knap fremgår af siden med oversigten over dine quizzer og spørgeskemaer (hvis quizserveren er kontrolleret fra en Learning Management System er det ikke sikkert at du kan registrere besvarere, selvom der er en knap herfor ,for så er serveren beklageligvis sat lidt forkert op).

Ejer kan altid besvare egen quiz.

Definerer du quizzen med et skema, skal du først opgive et navn for quizzen, når den skal dannes og da i den formular hvormed du hemtede skemaet. I definitionsformularen er det første felt at udfylde.

I begge tilfælde danner du en kopi af en quiz blot ved at indtaste et nyt navn, fx når du ønsker at danne en variant af quizzen.

Navnet på quizzen skal skrives med små eller store latinske bogstaver altså a-z og A-Z samt cifre (0-9) og eventuelt understreg (_) eller bindestreg (-) mellem bogstaver og cifre. Start ikke navnet med understreg eller minus. Brug af andre tegn end de nævnte, for eksempel nationale tegn som æøå, vil resultere i en fejlmeddelelse ved afsendelsen af definitionen, hvorefter du må gå tilbage og rette navnet.

Ciffer forrest i navn
Spring dette afsnit over ved første læsning.
Quizzer, hvis navn starter med et ciffer, fx 1, medtages ikke i lister over quizzer, som præsenteres for potentielle besvarere (fx deltagere i et kursus). Du kan således udvikle 'kladdequizzer' med navne, der starter med et ciffer, og som derfor ikke 'offentliggøres'.

Bemærk at offentlige quizzer (fx dialogquizzer og ikke-lukkede multiple-choice quizzer), hvis navn starter med et ciffer, er synlige på internettet, det vil sige at de kan tilgås med en browser, når deres internetadresse angives i browserens Location-felt. Så vidt muligt søges lister på navne på offentlige quizzer skjult for offentligheden, men på nogle servere kan de blive præsenteret ved i Location-feltet at angive internetadressen på den mappe (filsamling), der indeholder quizzerne.

Når quizzen senere gen-præsenteres for dig, kan der til quizzens navn være føjet en endelse (.htm eller .xml), der angiver en egenskab ved quizzen, nemlig det format hvori quizzen er repræsenteret. Du kan ignorere endelsen.

Faktisk udgør quiznavn og endelse navnet på den fil, som rummer quizzen. Som du sikkert ved tilhører enhver fil på en computer en mappe med en eller flere filer og eventuelle undermapper. En såkaldt filsti ("file path") indeholdende listen af mapper, hvori filen indgår, angiver filens placering på computeren. Når en dialogquiz, hvortil der er adgang for enhver med adgang til quizserveren, præsenteres af en browser, angiver browserens Location-felt quizzens internetadresse ved filstien med foranstillet såkaldt domænenavn for serveren og foranstillet såkaldt internetprotokol. Omvendt, hvis samme internetadresse skrives (af hvem som helst) i et Location-felt, vil din dialogquiz blive præsenteret.

Testquizzer er kun tilgængelige via særlige formularer.

Til en quiz kan der knyttes filer, fx med et logo eller med style-egenskaber (Cascading Style Sheet). Disse filer vil (med undtagelser omtalt nedenfor) have samme navn som quizfilen, blot med en anden endelse. Derfor omtales quiznavnet undertiden som quizzens hovednavn. Undertiden dækker betegnelsen quiz samlingen af filer, der har samme hovednavn, quizfilen inklussive.

Hoveddelen af et filnavn angiver således hvilken quiz, filen hører til. Endelsen angiver filens art.

Billedfiler
Visse tilknyttede filer, fx billedfiler, anbringes i en undermappe. Denne undermappe deler hovednavn med den quiz, hvortil filerne er knyttet.

I indtastningsfeltet i øverste række af et definitionsskema (Sidehoved) kan du specificere et hoved for quizzen med oplysninger om forfatter/ejer af quizzen, for eksempel:

Jens Jensen
Jensensvej 1
Jensborg

som vil være justeret til venstre margen. Er feltet tomt vil quizzen få QuizComposers standard-hoved. Spring til næste afsnit, hvis du bruger skema.

Definerer du quizzen med en formular og ønsker teksten justeret til højre så skriv i feltet:

<div align="right">
<table align="right"><tr><td>Jens Jensen
Jensensvej 1
Jensborg
</table>
</div>

Indgår quizzen i en samling af quizzer, fx for et kursus, med et fælles hoved der eventuelt inkluderer et billede, er det værd at overveje at benytte denne mulighed. Til at skelne mellem disse to muligheder for at forsyne en quiz med et hoved benyttes for sidstnævnte den korte betegnelse en logo (der evt. inkluderer oplysende tekst).

I indtastningsfeltet i anden række i et definitionsskema (Overskrift) kan du specificere en overskrift for quizzen. Definitionsformularet har et tilsvarende felt.

Overskriften vil også fremkomme i browserens øverste vinduesbjælke, når quizzen præsenteres. Vedrørende anvendelse af specialtegn som &, < og >, se afsnittet om Indledende tekst... nedenfor.

I indtastningsfeltet i tredie række af et definitionsskema (Introduktion) kan du specificere en indledende tekst. Linieskift bør gøres med shift-knappen nede.

I formularer er dette det første af de felter, hvor der er mulighed for at skrive flere linjer. I den resulterende quiz vil der, med visse undtagelser, være linjeskift de samme steder som i din tekst (frembragt ved indsættelse af et HTML-mærke i form af et <br />).

Fortsættelse af linje
Slutter en linje med tegnet & som sidste tegn bliver linjen og den efterfølgende linje slået sammen til én linje med tegnet udeladt, dvs. linjeskiftet ignoreres. Det samme gælder, når en linie slutter en linje med tegnet > som sidste tegn, dvs. linjeskiftet ignoneres.

Pluk og indsæt
Introduktionsfeltet og felterne for spørgsmålstekster kan alle indeholde et vilkårligt antal såkaldte plukkelister. En plukkeliste specificeres med en krøllet parentes indeholdende en følge af tegnstrenge adskilte af spørgsmålstegn. Et eksempel på specifikation af en plukkeliste er:
{I?you?he/she?we?they ? am?are?is}.

Hver plukkeliste vil i den resulterende quiz blive præsenteret som en rullemenu, for eksempel:
.

Quizbesvareren vælger et element fra plukkelisten ved et enkeltklik på elementet. En tegnstreng plukket således kan indsættes i ethvert felt for tekstsvar i quizzen ved at klikke på feltet.

Gentagelse af introduktionstekst
For en dialogquiz giver næste felt mulighed for at specificere gentaget præsentation af introduktionsteksten sammen med ubesvarede eller forkert besvarede spørgsmål. I feltet skriver du 1 eller 0 for ja eller nej, henholdsvis.

I en definitionsformular for en dialogquiz har du samme mulighed med en knap under feltet for introduktionsteksten.

Hyper Text Markup Language
Eftersom et definitionsskema er en tekst i HTML-format kan du få dens kildetekst at se ved at benytte en passende option i tekstbehandlingsprogrammet, hvormed du editerer skemaet. I kildeteksten kan du se de koder, dvs. HTML-mærker (engelsk: tags), som specificerer stilegenskaber og andet for den resulterende quiz. Editèr ikke i kildeteksten, medmindre du er helt sikker på virkningen. Hold dig hellere til teksbehandlingsprogrammets muligheder for at angive stilegenskaber (font og farve osv.) for dine tekster. Du kan derfor springe de følgende afsnit indtil afsnittet QuizComposer Markup.

Hvis du definerer din quiz med en formular, må du, med mindre du kun ønsker at skrive simple spørgsmålstekster, kende lidt til HTML. I en definitionsformular kan du skrive vilkårlig HTML-kode i introduktionsfeltet (og i mange andre felter i formularen). For eksempel kan du indsætte HTML-kode for inklusion af et billede som:
<img src="http://www.abc.yz/q.d/fig1.gif">

I HTML har tegnene < > åbenbart en speciel betydning. De er start- og slutkode i HTMLs formateringsmærker. Deres virkning i teksten afhænger af kontekst, det vil sige de omgivende tegn, samt af browseren der præsenterer teksten. Med omgivende blanke vil de oftest blive præsenteret som skrevet. Men ønsker du for eksempel et < med sikkerhed præsenteret i en tekst som skrevet, må du angive det ved tegnfølgen &lt;. Skrivemåden er HTMLs kode for tegnet < præsenteret direkte som i den tekst, du skriver. Tilsvarende kan du for > og & skrive henholdsvis &gt; og &amp;.

Vi er hermed på vej ind i emnet koder (repræsentation) for præsentation af tekst og andet i HTML. Eventuelt kan du få dette kendskab ved at studere disse eksempler på quizzer, og især deres kildetekster.

QuizComposer Markup
Udover HTMLs koder anvender QuizComposer egne koder udtrykt ved specialtegnene [ ] { } $, blandt andre. For eksempel skal det i et felt for en spørgsmålstekst være muligt at angive en trykknap. Hertil benyttes tegnene [ og ] eller tegnene { og } afhængig af, hvorvidt der er tale om en såkaldt checkbox-trykknap eller en radio-trykknap. Tilsvarende angiver $-tegnet i visse sammenhænge start og slutning på en matematisk formel, jævnfør denne særskilte vejledning, der kun kan ses med fuldt udbytte med en browser, der kan vise formler i internetstandarden MathML.

De angivne specialtegn kan have forskellige betydninger QuizComposer-mæssigt afhængig af sammenhæng, i visse sammenhænge ingen særlig betydning. I sidstnævnte tilfælde præsenteres de i deres almindelige fremtrædelsesform. Når det netop er denne du ønsker, så prøv blot at skrive tegnet, eventuelt med blanktegn omkring. Eller anbring et & foran specialtegnet. I sidste tilfælde vil quizserveren erstatte tegnparret med HTMLs kode for specialtegnet, så browseren præsenterer dette som skrevet. For eksempel vil et &[ i definitionsskemaet eller -formularen blive præsenteret som [ i quizzen.

En undtagelse er dog tegnet #, fordi tegnparret &# netop repræsenterer starten på koden for et vilkårligt tegn eller symbol i HTML.

Ikke alle browsere er i stand til at vise alle tegn og symboler, som er defineret internationalt eller i en de-facto standard som Unicode. Specielt kan det knibe med matematiske symboler etc. Konsulter i tvivlstilfælde brugsvejledningen for din browser.

Ovennævnte regler vedrørende betydningen af specialtegn gælder kun felter (eller dele af felter), hvis indhold skal præsenteres for quizbesvareren. I andre felter, for eksempel felterne for angivelse af korrekte svar, gælder andre regler for specialtegnene afhængig af kontekst, jvf. afsnittene under Specifikation af korrekte svar.

Ved i introduktionen eller i en spørgsmålstekst, men udenfor et HTML-element, at skrive en tegnfølge som abc.gif, for eksempel, angiver du at et billede skal indsættes på det pågældende sted i quizzen. Første gang du danner quizzen, dvs. afsender definitionsskemaet eller -formularen præsenteres du for en formular, der anmoder om sti og navn for en billedfil på din computer. Filen skal have det format du angav i endelsen, her GIF-formatet (for .gif). Filen tilknyttes den quiz, du er ved at definere.

Andre tilladte endelser er .png, .jpg og .swf, der svarer til formaterne PNG, JPEG og ShockWave, henholdsvis.

Dette afsnit er mest relevant når en quiz defineres med en formular og næppe relevant ved brug af et definitionsskema. Antag at quizzen, hvortil billedet abc.gif er knyttet, har navnet q1. Og antag at du ønsker at anvende det samme billede i en anden quiz, for eksempel q2, uden at knytte en billedfil til q2. Det kan du gøre ved at skrive q1/abc.gif i definitionen af q2 (udenfor et HTML-element). Bemærk at du vil få et brudt billede i q2, hvis q1 ikke findes, for eksempel fordi det er blevet slettet. Denne option giver mulighed for at knytte en samling billeder til en pseudo-quiz, et billedbibliotek, hvilket måske kan have sine fordele.

Ved i introduktionen eller i en spørgsmålstekst (udenfor et HTML-element) at skrive en tegnfølge som xyz.pdf eller xyz.txt, angiver du at et link til en dokumentfil skal indsættes på det pågældende sted. Første gang du afsender definitionen præsenteres du for en formular, der anmoder om sti og navn for en fil på din computer med den angivne endelse, i dette tilfælde PDF (Portable Document Format) eller simpel uformateret tekst, henholdsvis. En kopi af dokumentfilen vil blive dannet på serveren. Kopien tilknyttes den quiz, du er i gang med at danne.

Der er indtil videre ingen formular for sletning af et tilknyttet billede eller dokument. Hvis du til en eksisterende quiz ønsker at tilknytte et nyt billede eller dokument med et allerede anvendt navn som abc.gif, må du bruge formularen beskrevet i næste afsnit. Du kunne også i stedet anvende et nyt billed- eller linknavn i definitionsformularen og blive anmodet om sti og navn på din computer for den nye fil, der skal tilknyttes quizzen, når du afsender formularen. Bemærk her, at det er nemt at danne en kopi af en eksisterende quiz. Åbn sidstnævntes definitionsformular og tast et nyt navn i første indtastningsfelt. Du bliver anmodet om sti og navn på din computer for eventuelle tilknyttede filer. Ved at slette den gamle kopi kommer du af med overflødige tilknyttede filer. Se iøvrigt et eksempel i samlingen af eksempler.

En tekstfil skal enten være uformateret eller have såkaldt PDF-format. Når en tekstfil, for eksempel tf.txt eller tf.pdf, er overført, kan du i quizzer inkludere et link til filen af formen <a href="q/tf.txt">xxx</a> eller <a href="q/tf.pdf">xxx</a> afhængig af filens format. Heri er q quizzens navn og xxx en tekst du selv vælger.

Hvis du ønsker at et billede skal have en bredde og højde efter eget valg, så skriv abc.gif_w_h, hvor w og h er heltal, der angiver billedets bredde og højde i pixel, henholdsvis. En spørgsmålstekst med et enkelt billede angivet med dette format tillader dig i feltet for specifikation af korrekte svar at angive at et koordinatsæt, der skal indsættes i et svarfelt, skal kunne udpeges i billedet.

Det er vigtigt at du angiver det korrekte navn for den fil, der skal overføres. Er der en BROWSE... knap ved navnefeltet, så brug denne. Er der fejl i angivelsen, fx overflødige blanktegn, overføres intet og du får i heldigste fald en fejlmeddelelse.

Har en overført fil ikke det korrekte indhold, bliver der i heldigste fald et kryds eller lignende at se i quizzen.

Definition af spørgsmål
Fra starten indeholder dette felt (Spm_navn_nummer_x i definitionsskemaet) nummeret (x) på hvert spørgsmål i rækkefølge. Du kan ændre feltet helt efter eget ønske, fx til et navn (overskrift) for spørgsmålet eller til kode for et billede eller du kan lade feltet være tomt.

Bemærk: i den resulterende quiz anbringes foran 'spørgsmålsnummeret' den tekst, som defineres i et af de sidste felter i formularen, jvf. afsnittet Tekst foran spørgsmålsnummer. Du bør selvsagt redefinere denne tekst, hvis du ikke bruger almindelig nummerering, eventuelt slette teksten helt.

Ønsker du at ændre rækkefølgen af spørgsmål, skal det i et definitionsskema ske ved omhyggeligt at ombytte passende numre i første kolonne af skemaet.

I en definitionsformular gøres det ved ombytning af numrene i to eller flere af de korte felter først blandt felterne for hvert spørgsmål (foran feltet for spørgsmålsnummer/navn).

Skriv spørgsmålsteksten i dette felt (Spm_tekst_x i definitionsskemaet). I quizzen starter spørgsmålsteksten på samme linje som spørgsmålsnummeret, så start spøgsmålsteksten med en tom linje, hvis du øsker, at spørgsmålet skal starte på linjen efter spørgsmålsnummeret.

Dette er en flerlinje-tekst og dine linjeskift i teksten vil med de under Fortsættelse af linje nævnte undtagelser blive bevaret.
Foretrækker du, at automatisk genererede svarfelter anbringes på næste linje, skal du afslutte spørgsmålsteksten med linjeskift.

I definitionsformularer kan du anvende HTML-kode i spørgsmålsteksten, jævnfør afsnittet Hyper Text Markup Language.

Bemærk at tegnene & $ { } [ ] har en speciel betydning i spørgsmålstekst. Den specielle betydning ophæves hvis tegnet har et foranstillet &-tegn. Tekst mellem to $-tegn kan blive opfattet som speciel matematisk tekst, jævnfør denne særskilte vejledning, der kun kan ses korrekt med en browser, der kan vise formler i internetsproget MathML. En krøllet eller kantet parentes, der omslutter et enkelt latinsk bogstav, vil i den resulterende quiz blive præsenteret som henholdsvis en trykknap af såkaldt radio-type eller en trykknap af såkaldt checkbox-type. Mere herom nedenfor. En kantet parentes, der er tom eller som omslutter et tal eller en tekst, vil i den resulterende quiz blive præsenteret som et felt for indtastning af et svar, jævnfør omtale af ordnede følger nedenfor.

Specificér korrekte svar i dette felt (Korrekt_svar_x i definitionsskemaet).

Du kan formulere 2 slags spørgsmål, der adskiller sig fra hinanden ved svarformen. I den ene slags skal besvareren nedklikke en eller flere trykknapper. I den anden skal besvareren taste eller indklikke en tegnfølge i et svarfelt. Det sidste tilfælde beskrives nedenfor.

I såvel dialogquizzer som testquizzer kan du formulere spørgsmål at besvare med en fri tekst, altså spørgsmål, for hvilke der ikke kan specificeres et korrekt svar, hvorfor svarene ikke evalueres.

Trykknapssvar
Her skal spørgsmålet besvares ved nedtrykning af knapper. Der er to slags knapper, der kaldes henholdsvis checkbox-knapper og radio-knapper (på engelsk: check box og radio button). En spørgsmålstekst kan kun indeholde den ene eller den anden type knapper eller ingen trykknapper. I et spørgsmål kan flere checkbox-knapper være nedtrykket samtidig (klik på nedtrykkede knapper hæver disse igen). I et spørgsmål med radio-knapper kan højst én knap være nedtrykket ad gangen. Ved en dialogquiz vil efterfølgende præsentationer af en quiz i samme session bibeholde korrekt nedtrykkede knapper.

Checkbox-knapper
Du angiver, at et spørgsmål er af typen med checkbox-knapper ved i feltet for det korrekte svar at skrive et eller flere par af kantede parenteser, der hver indeholder netop eet lille latinsk bogstav og intet andet (der kan altså højest være 26 trykknapper i et spørgsmål). Hver kantet parentes i feltet repræsenterer en nedtrykket knap i det korrekte svar.

Radio-knapper
Tilsvarende angiver du, at et spørgsmål er af typen med radio-knapper ved i feltet for det korrekte svar at skrive netop én krøllet parentes, der indeholder netop eet lille latinsk bogstav, der repræsenterer den korrekt nedtrykkede knap i spørgsmålsteksten, fx {b}.

Spørgsmålsteksten skal selv indeholde kantede eller krøllede parenteser med netop eet bogstav som nævnt. Hver sådan parentes præsenteres i quizzen som en knap. Der kan være flere knapper på en linje. Bogstaverne i de kantede parenteser i spørgsmålsteksten og i angivelsen af det korrekte svar skal vælges fortløbende i alfabetisk rækkefølge.

Før den første knap vil du normalt på en eller flere linjer skrive selve spørgsmålet (fx: Hvilke af følgende frugter er citrusfrugter), mens du efter hver knap skriver den tekst, der gælder for et ja, hvis knappen trykkes ned (i eksemplet navnet på en frugt, fx appelsin). Mellem og efter linjer med knap kan du skrive linjer uden knapper.

Tastesvar
Er spørgsmålet af den slags, der besvares med tastetegn, fx et tal, skriver du i simple tilfælde blot tegnene i feltet for det korrekte svar. Ved sammenligningen med besvarerens svar vil overflødige blanktegn blive fjernet i begge tegnfølger før sammenligningen. Således vil en følge af blanktegn mellem to ikke-blanktegn blive reduceret til ét blanktegn og foranstillede/efterstillede blanktegn slettes.

Mange specialtegn, blandt andre @ { } [ ] og semikolon (;), har en særlig betydning i felterne for specifikation af korrekt svar. Betydningen vil fremgå af de følgende afsnit.

Svar med enkelt værdi
Spørgsmål med tastesvar formuleres således, at de skal besvares enten med en enkeltværdi eller med en følge af værdier. Svar skrives som enkeltværdier i hvert sit indtastningsfelt.

En enkeltværdi er enten et tal, et ikke-tal, et koordinatsæt eller en algebraisk formeludtryk.

Talsvar
Et talsvar kan specificeres direkte med cifre og punktum samt eventuelt fortegnet minus (-), men ikke +. Brug af skalafaktor er helt på eget ansvar, da resultatet kan være maskinafhængigt. Andre tegn som enheder bør ikke forekomme i tal. Se i stedet ikke-tal.

Et talsvar kan også specificeres ved et udtryk i programmeringssproget Python (og andre moderne programmeringssprog) som eksempelvis 2/3. Hertil vil alle svar med samme eller næsten samme værdi, fx 4/6 eller 1-2/3 eller 0.6666666666666666, eventuelt med flere decimaler, være korrekt. Svaret 0.666666666667 vil næppe være korrekt for 2/3.

Problemet med præcisionen skyldes det begrænsede antal decimaler i repræsentationen af tal med decimaler i hardware. Se bemærkning nedenfor om divisionstegnet i specifikation og svar. Problemet kan overkommes ved at benytte mulighederne beskrevet i de næste afsnit.

Talværdi i quizsvar skrives med cifre og punktum samt eventuel foranstillet minustegn. Et eventuelt komma mellem cifre erstattes automatisk med punktum. Decimalkomma er kun tilladt i svar.

Talinterval
Du kan specificere et interval for en korrekt værdi ved til et tal at føje tegnparret +- og et tal, fx 1.33+-0.01, som angiver, at et svar mellem 1.32 og 1.34, fx 4/3, vil blive opfattet som korrekt. Bemærk at svaret 1.32 ikke vil være korrekt.

Tilsvarende angiver symbolet =+-= et interval med grænser inkluderet, så fx 12=+-=3 specificerer det lukkede interval [9,15].

Bemærk muligheden nedenfor for specifikation af et korrekt talsvar ved et logisk udtryk.

Logisk udtryk for korrekt værdi
Hvis du i feltet for det korrekte svar skriver et @-tegn, vil teksten blive opfattet som et logisk udtryk i programmeringssproget Python. @-tegnet repræsenterer brugerens svar (omsluttet af parentes) indsat i udtrykket og dette opfattes da som et logisk udtryk, hvis sandhedsværdi bestemmes. Skriver du fx:
0.133 < @ and @ < 0.134
vil 1/3 være et korrekt svar. Du kunne også have skrevet 0.133 < @ < 0.134. Endelig kunne du også have skrevet fx:
math.fabs(@ - 1.335) < 0.005
Udtrykket skrives efter reglerne for Python, hvor sammenligninger angives med operatorerne < <= == != <> >= >. Elementerne i et udsagn skal adskilles af mellemrum.
(Strengt taget er 1/3 i Python lig med 0, da / angiver heltalsdivision, når operanderne er hele, men ved udskiftningen af @-tegnet med besvarerens svar erstattes en heltalskonstant foran / med det tilsvarende reelle tal ved at tilføje .0, så quizbesvarer ikke selv behøver at skrive fx 1.0/3).

Der er 3 logiske operatorer: and or not.

Du kan referere til konstanter og funktioner i Pythons math-modul med formatet math.const eller math.func() hvor const og func er navnet på en konstant eller funktion, for eksempel pi for konstanten pi, cos for cosinus og atan for arcus tangens. Parentesen skal indeholde relevant(e) argument(er).

Ikke-tal (tekstsvar)
Du kan specificere en næsten vilkårlig følge af tegn som korrekt enkeltværdi-svar. Et svar med præcist samme følge af tegn, med eventuelle indskudte mellemrum, vil med visse undtagelser opfattes som korrekt.

Eksempler på sådanne korrektangivelser er 5pct, 5 % og 3x+5/4.

Undtagelserne gælder specifikation af antal og type af svarfelter.

Du kan tillade afvigelser fra den specificerede tegnfølge på forskellige måder angivet i det følgende, fx som alternative korrekte tekster, omtrentligt tekstsvar, tegnmønster eller algebraisk udtryk.

Det første eksempel ovenfor kan fx specificeres med ~ ^.~5pct, hvorved også et svar som
5 PCt.
vil være korrekt.

Alternative korrekte tekstsvar
En følge af tegnstrenge adskilte af spørgsmålstegn specificerer et sæt af lige korrekte enkeltsvar, for eksempel rum?kammer?værelse. Blanktegn først og sidst og omkring spørgsmålstegn ignoreres.

Bemærk at specifikation af et sæt alternative tekstsvar ikke har samme form som specifikation af en såkaldt plukkeliste, og at virkningen er helt forskellig.

Forkortelser
Hvis et ikke-tal i et korrekt-felt ender med et punktum uden foranstillet backslash opfattes det som en forkortelse. Ved sammenligning med et svar undersøges kun, om svaret starter med tegnfølgen foran punktum. Dette gælder også individuelle ord i en ordfølge.

Omtrentlige tekstsvar
En korrektangivelse, der starter med en tilde (~) fulgt af nul, et eller flere af de ni tegn i denne parentes (^ ,.+-*%$) afsluttet med en tilde, angiver at svaret skal være lig den efterfølgende tekst, dog med følgende friheder:

  • et ^ mellem tilderne betyder at ethvert latinsk bogstav kan skrives stort eller lille i teksten og svaret,
  • et mellemrum, komma, punktum, plustegn, bindestreg, *, % eller $ betyder at det pågældende tegn kan medtages eller udelades i svar.
Mellemrumstegn forrest og bagerst i tekst og svar ignoreres altid.

Et eksempel er:
~ +$~12.34$
der korrekt kan besvares med:
+12.34$ eller 12.34 $. Et andet eksempel er:
~ ,.^~Kong Alfred sagde så, hvor er mit sværd.
der korrekt kan besvares med:
kONG ALfredsagdeså hvorer       mitSVæRD
Korrektangivelsen tillader dig således at skrive teksten i svaret på "naturlig" måde samtidig med at besvareren gives nogle friheder.

Ved fejlsvar i dialogquizzer gælder reglerne for korrektive vink. De korrektive vink baseres på korrekt-feltets indhold.

Tegnmønstre
En korrektangivelse der starter med tegnet ^ opfattes som en specifikation af et tegnmønster, der følger regelsættet i sproget Python for angivelse for sådanne tegnmønstre (engelsk: Regular Expressions).

Dog tillades kantede og krøllede parentestegn ikke i et tegnmønster, der specificerer et delsvar, altså et element i en følge eller delmængde. Spørgsmålstegn tillades ikke i et tegnmønster, der indgår i et sæt af alternativer.

Fx er et korrekt svar til mønstret:
^(B|b)rian
enten Brian eller brian, mens mønstret:
^Brian.*
matches af alle tegnstrenge, der starter med Brian, fx Brian Larsen.

Endnu et eksempel på en tegnmønsterangivelse er:
^(?i)brian
der matches af brian skrevet med vilkårlig brug af små eller store bogstaver, fx bRiaN. Her er ~^~brian dog nok at foretrække, jvf. ovenfor.

Koordinatsæt og komplekse tal
Et koordinatsæt angiver et punkt ved en følge af tal adskilte af undertegn, altså _, for eksempel -1.23_4.56. Mellemrum og plustegn er ikke tilladt i en koordinatsæt. Et koordinatsæt kan benyttes som et enkeltværdi-svar eller som svarelement i en følge eller delmængde. Det er ikke tilladt at specificere et koordinatsæt som korrekt svar. Benyt i stedet en koordinatkasse.

Koordinatkasser
En koordinatkasse angiver et rektangulært område omkring et punkt angivet som en følge af åbne intervaller, for eksempel:
-1.23+-0.1_4.56+-0.2.
En koordinatkasse benyttes til at angive, at et svar i form af et koordinatsæt er korrekt, når hver koordinat ligger indenfor det tilsvarende interval i koordinatkassen.

Svaret på et spørgsmål kan udover en enkeltværdi som beskrevet ovenfor være en ordnet følge, en uordnet følge eller en delmængde. (En mængde er den matematiske betegnelse for en samling elementer, hvortil der ikke er knyttet en ordning - en uordnet følge betegnes derfor også en mængde).

De enkelte elementer i en følge betegnes svardele, hvor dette er hensigtsmæssigt. I en ordnet følge er rækkefølgen af svardelene vigtig. Hver svardel skal have form af en enkeltværdi, altså enten tal, et ikke-tal, et koordinatsæt eller algebraisk udtryk som beskrevet nedenfor. En svardel kan ikke have form af en ordnet eller uordnet følge eller delmængde.

Svar med uordnet følge
I et korrekt-felt specificeres et svar med en uordnet følge ved en krøllet parentes med elementer adskilt af tegnpar }{ så hvert element indesluttes i en krøllet parentes, fx:
{ 1+-0.1 }{ -5+-0.1 }.

Hvert element angiver en ønsket svardel. I en uordnet følge er definitions-elementernes og svardelenes rækkefølge principielt uden betydning, men se nedenfor.

Svarfelter genereres om nødvendigt i spørgsmålsteksten.

Svar med delmængde
En delmængde angives som en uordnet følge, dog med en tilføjelse til det forreste, krøllede parentestegn, i form af et punktum og antallet af elementer i svaret. Fx kan et korrekt svar for korrekt-angivelsen {.2 hund }{ kat }{ hest }{ gris } være ethvert par af dyrenavnene i den krøllede parentes.

Svarfelter genereres om nødvendigt i spørgsmålsteksten.

Rækkefølge af sammenligninger
For uordnede følger og delmængder sker sammenligning af et angivet svar med specifikationen i korrekt-feltet som følger. Først undersøges for hvert element i korrekt-feltet om der er en svardel, som matcher tegn for tegn. Matchende elementer og svardele negligeres herefter. Dernæst sammenlignes hvert resterende element i korrekt-feltet med hver resterende svardel indtil en svardel, der matcher det ønskede element, er fundet, eller der ikke er flere svardele at undersøge. Elementer og svardele tages i angivet rækkefølge.

Ordnet følge
En ordnet følge angives i feltet for korrekt svar ved en kantet parentes med elementer adskilt af tegnpar ][ så hvert element er indklammet fx:
[ abc ][ 3.5+-0.5 ][ @ > 0 ]

Ordnet følge i adskilte felter
Hvis den tilhørende spørgsmålstekst indeholder kantede parenteser, der hver enten er tom eller indeholder et heltal (en ren cifferfølge), vil den n'te af disse i quizzen blive erstattet med et felt for indtastning af det n'te element i svaret. Et eventuelt heltal i en sådan kantet parentes angiver længden af det resulterende felt som antal samtidigt synlige tegn i svaret. En tom kantet parentes får en standard længde (cirka 15 tegn). Et eksempel på en sådan spørgsmålstekst er:
Forfatters efternavn [6] Værktitel [].
hvortil kunne svare korrektangivelsen:
[ Blixen ][ Vintereventyr ]

Har en spørgsmålstekst en eller flere kantede parenteser indeholdende andet end cifre og mellemrum, vil spørgsmålsteksten blive præsenteret med et felt for hver kantet parentes, og i feltet vil den tilsvarende tekst være kopieret. Det korrekte svar i hvert felt vil være den tilhørende svardel i korrektangivelsen. Besvareren skal altså ændre teksten i felterne, så de bliver i overensstemmelse med korrektangivelsen ved at indsætte tegn, hvor disse skal være ifølge korrektangivelsen.

Hvis antallet af kantede parenteser med tal eller tekst i feltet for spørgsmålsteksten er mindre end antallet af krævede svarelementer (i henhold til specifikationen af korrekte svar) tilføjes i spørgsmålet de manglende svarfelter.

Når svaret kontrolleres tages svarelementer og elementer af korrektangivelsen parvis i rækkefølge.

Vinket for et sådant spørgsmål kan være en ordnet følge af korrektive vink.

Tom kantet parentes i korrekt-felt
Hvis feltet for specifikation af et korrekt svar har form af en tom kantet parentes, altså [], vil hver kantet parentes i den tilhørende spørgsmålstekst blive erstattet med et indtastningsfelt og det korrekte svar blive opfattet som en ordnet følge, hvis elementer er indholdet af de kantede parenteser i spørgsmålsteksten selv (bortset fra virkningen af et eventuelt ||-par, se nedenfor). For eksempel vil spørgsmålsteksten:
Forfatters efternavn [Blixen] Værktitel [Vintereventyr]
blive præsenteret med indtastningsfelter for [Blixen] og [Vintereventyr]. For vinkfeltet til et sådant spørgsmål gælder reglerne i foregående afsnit, blandt andet at det kan indeholde korrektivelementer, for eksempel:
[ {^++} ][ {++++} ].

Tegnpar || i korrektfelt
Et tegnpar || i teksten i en kantet parentes, som i [Vi||ntereventyr] bevirker at teksten foran ||-parret, her Vi, vises i det tilhørende indtastningsfelt som begyndelse for et korrekt svar.

Udpegning af punkt/område i billede

En spørgsmålstekst, der indeholder et enkelt billede angivet med bredde og højde, kan i det tilhørende felt for korrekte svar specificere en følge eller delmængde med et første element indeholdende et koordinatspænd. Et koordinatspænd specificeres med 4 tal i formatet:
xmin:xmax_ymin:ymax, for eksempel:
-5:10_-1:3.5. De fire tal specificerer henholdsvis nedre:øvre grænse for første-koordinat og nedre:øvre grænse for anden-koordinat i billedet, henholdsvis.

Et sådant spørgsmål med tilhørende specifikation af korrekte svar tillader en besvarer at udpege punkter ved at klikke på billedet. Punktets koordinater vil blive vist i en dialogboks på skærmen. Et umiddelbart efterfølgende klik på et indtastningsfelt vil kopiere koordinaterne for et netop udpeget punkt ind i feltet.

Resten af feltet for angivelse af korrekte svar, der følger efter koordinatspændet skal indeholde elementer med koordinatkasser som i dette eksempel, der specificerer et korrekt svar til at være en ordnet følge af 2 punkter:
[-5:10_-1:3.5][-2.5+-0.2_1.5+-0.1][2.9+-0.2_-0.5+-0.1].
Den første koordinatkasse (det andet element i følgen) angiver at korrekte punkter har koordinater x,y, med:
-2.7 < x < -2.3 og 1.4 < y < 1.6.

Et eksempel, der specificerer et korrekt svar at være to punkter fra to ud af tre punktsæt, er:
{.2 -5:10_-1:3.5}{-2.5+-0.2_1.5+-0.1}{2.9+-0.2_-0.5+-0.1}{5+-0.2_2+-1}
fordi det forreste krøllede parentestegn umiddelbart efterfølges af .2.

Som almindeligt gældende for ordnede følger kan koordinatkasser specificeres i spørgsmålsteksten i stedet for i feltet for angivelse af korrekte svar. Men koordinatspænd skal altid specificeres i feltet for korrekte svar.

I såvel dialogquizzer som testquizzzer kan et korrekt svar på et spørgsmål specificeres ved et et ?-tegn alene. Dette signalerer, at svaret kan være en vilkårlig tekst, der ikke skal evalueres af serveren. Besvareren skriver teksten i svarfeltet. Den der afholder quizzen/testen får teksten præsenteret sammen med de øvrige resultater.

Specificeres et svar ved ?.xxx, hvor endelsen .xxx har en af følgende former:
.txt, .pdf, .gif, .png, .jpg, .svg,
skal svaret være en fil på besvarerens computer, der overføres til quizserver. Filen skal have det ved endelsen angivne format, fx i tilfældet .svg repræsentere en tegning (et billed) i formatet "scalable vector graphics". Ved siden af svarfeltet fremkommer en knap, hvormed besvareren kan finde frem til filen, der skal overføres.

Spørgsmål at besvare med en overført fil er alene tilladt i dialog- og testquizzer, der kun kan besvares af registrerede besvarere.

Forvent en begrænsning af størrelsen af svarfiler.

Mange spørgsmål indenfor anvendt naturvidenskab kan besvares med enkle algebraiske formler. For at muliggøre formulering af quizzer med sådanne spørgsmål på alle servere med QuizComposer er der i denne indlagt en analysator for et simpelt algebraisk sprog QCmath. Ønsker du at formulere quizzer, hvis svar skal skrives med mere komplekse formler, må du benytte en server med adgang til en mere avanceret matematisk analysator, se nedenfor.

En specifikation af et korrekt svar for et spørgsmål, der skal besvares med et udtryk i QCmath starter med !qcmath, og formatet er i simpleste tilfælde:

!qcmath korrekt_svar

hvor korrekt_svar står for et udtryk indenfor den gruppe af ækvivalente udtryk som efterspørges. Tre eksempler på sådanne specifikationer er:
!qcmath b^2 - 4*a*c
!qcmath (-b + sqrt(d))/(2*a)
!qcmath sqrt( (xb - xa)^2 + (yb -ya)^2 )

Til !qcmath kan der føjes såkaldte excluders, se herom under nedenfor.

Bemærk at for et funktionskald, der indgår i et algebraisk udtryk som i det andet eksempel ovenfor, kan et argument kun være et navn, ikke et udtryk. Betragt funktionskaldet som et navn.

Din aktuelle quizserver kan have fået installeret et eller flere programmer for analyse af svar på quizspørgsmål, programmer der ikke er inkluderet i samlingen af QuizComposer programmer som sådan. Sådanne 'eksterne' programmer sammenligner et svar på et spørgsmål med den tilhørende specifikation af korrekte svar på spørgsmålet. Som eksempel kan nævnes et program, der checker et matematisk udtryk ved hjælp af et program for matematisk formelanalyse såsom MAPLE, se eksempler. Eller et program der sammenligner svar med data, der slås op i en database. Kontakt administratoren af din quizserver for oplysninger om eventuelle lokale analyseprogrammer.

En specifikation af korrekte svar for et spørgsmål, der skal analyseres af et analyseprogram, starter med et udråbstegn (!), og formatet er iøvrigt:

!program_navn korrekte_svar

eller

!program_navn!ex korrekte_svar

hvor program_navn er en følge af latinske bogstaver, cifre eller understreg (spørg administartoren af din quizserver) og ex er en følge af såkaldte 'excluders' (udelukkere) adskilte af !-tegn. En excluder er en tegnfølge, der hverken indeholder blanktegn eller !-tegn. Eksempler på specificationer er:
!prog1!diff sin(x)
!prog1!diff!int!sin 1/tan(x+y)

Hver excluder angiver en tegnfølge, der ikke kan indgå i et svar, hvis svaret skal være rigtigt. I de simple tilfælde, hvor en excluder kun indeholder bogstaver, cifre og understreg (samt visse specialtegn), gælder at et svar vil blive afvist uden videre (det vil sige uden kald af analyseprogrammet), hvis svaret indeholder en tegnfølge mage til excluderen. Egentlig er en excluder dog en angivelse af et tegnmønster, og visse specialtegn som punktum (.) og stjerne (*) har derfor en særlig betydning i excluders. Anvend kun specialtegn i en excluder, hvis du er sikker på deres virkning i 'regular expressions' i programmeringssproget Python. For eksempel vil en specifikation som:

!prog![0-9\-\+] korrekte_svar

afvise svar, der indeholder et ciffer eller et minustegn eller et plustegn.

Eventuelle vink specificeres for hvert enkelt spørgsmål for sig i det særskilte felt herfor.

I et vinkfelt med flere linjer specificerer den n'te linje det n'te vink, det vil sige vinket efter det n'te forkerte svar på spørgsmålet. Den sidste linje i feltet specificerer vinket for eventuelle efterfølgende forkerte svar på spørgsmålet.

Et vink kan være statisk eller dynamisk. Ved at specificere et dynamisk vink til et spørgsmål kan du præsentere en vinktekst, der afhænger af svaret på spørgsmålet eller af antallet af fejlsvar.

Et statisk vink består af en enkelt vinktekst at præsentere. Et dynamisk vink kan indeholde flere vinktekster hver med en foranstillet betingelse for præsentation af vinkteksten.

En vinktekst kan indeholde HTML-kode, fx en henvisning til en tekst eller et billede. En vinktekst præsenteres med @-tegn erstattet med det aktuelle svar. Et kolon (:) i en vinktekst angives med &#58;.

I quizzer med matematiske formler kan vinktekster indeholde matematiske formler omsluttet af $-tegn. Sådanne formler skal separeres fra det foregående $-tegn med blanktegn.

Dynamiske vink
kan benyttes for spørgsmål hvor et korrekt svar er en enkelt værdi (et såkaldt skalarsvar = et tal eller en tekst) eller en nedtrykning af knapper. Dynamiske vink kan tillige anvendes ved spørgsmål med et svar i form af en ordnet følge, det vil sige et spørgsmål med separate felter for skalarværdier. Dynamiske vink for svar i form af en ordnet følge beskrives nedenfor. Dynamiske vink kan ikke anvendes ved spørgsmål, hvor svaret er en uordnet følge eller en delmængde.

Et dynamisk vink for et skalarsvar eller et svarelement i en ordnet følge har formen:
:: u1 : t1 :: u2 : t2 ....
hvor hvert un er et udsagn og hvert tn er en statisk vinktekst som beskrevet overfor (foran hvert udsagn skal der altså være et dobbeltkolon og foran hver vinktekst et enkelt kolon).

Udsagnenes form afhænger af typen af korrektværdien. (Hvert un kan med god ret opfattes som en betingelse, og betegnelsen udsagn er kun foretrukket for at kunne tale om et udsagn er sand eller falsk fremfor om en betingelse er opfyldt eller ikke). Udsagnene evalueres i rækkefølge indtil første udsagn med værdien sand. I hvert udsagn erstattes hvert @-tegn med det aktuelle svar på spørgsmålet eller spørgsmålselementet indesluttet i en parentes. Et tomt udsagn (normalt det sidste) har værdien sand.

Et udsagn kan have formen #n, hvor n er et nummer. Et sådant udsagn er sandt, såfremt n er nummeret på det aktuelle svar på spørgsmålet. For eksempel vil et vinkfelt med en enkelt linje:

:: #5 : Svaret er Afrika. ::: Prøv igen.

opfordre til et nyt svar op til 3 gange.

Er korrektværdien et tal skrives udsagnet efter reglerne for udsagn i programmeringssproget Python. For et dynamisk vink som:
:: @ < 1 : svaret for lille. :: @ > 2 : @ er for stort et tal. ::: tampen brænder.
vil fx svaret 0 give vinket: svaret for lille
mens svaret 3 giver vinket: 3 er for stort et tal
og svaret 1, hvis det er forkert, giver vinket: tampen brænder. Elementerne i et udsagn skal adskilles af mellemrum.

Er der tale om et trykknapspørgsmål, dvs er korrektværdien et trykknapsmønster (fx [a][c]) har udsagnene i vinket i simpleste tilfælde form af et lille latinsk bogstav eventuelt med et foranstillet minustegn, for eksempel -b. Er der intet minus og er knappen for det angivne bogstav nedtrykket præsenteres den efter udsagnet følgende vinktekst som vink. Omvendt med et minus foran bogstavet: er knappen for det angivne bogstav ikke nedtrykket præsenteres den efter udsagnet følgende vinktekst som vink.

Er korrektværdien for et spørgsmål et ikke-tal, fx kat, har udsagnene i et tilhørende dynamisk vink form af et tegnmønster efter reglerne for et tegnmønster. Dog kan (og vil der ofte) være et minustegn forrest, der har et særlig betydning. Er der intet minustegn forrest og findes det angivne mønster i svaret på spørgsmålet præsenteres den efter udsagnet følgende vinktekst som vink. Er udsagnet fx -^ka og starter et svar ikke med ka præsenteres vinkteksten efter udsagnet. Er udsagnet ^ka og starter et forkert svar med ka præsenteres vinkteksten efter udsagnet.

Korrektheden af dynamiske vink bør checkes grundigt. Hvis et udsagn er inkompatibelt med et tilladt svar på et spørgsmål, kan det ske, at besvarer får hele indholdet af vinkfeltet at se tillige med en fejlmeddelelse (årsagen er at quizforfatter kan kun checke sin quiz som besvarer).

Dynamisk vink for ordnet følge
Som nævnt ovenfor skal vinket for det n'te fejlsvar specificeres i vinkfeltets n'te linje eller den n'te, hvis n > antallet af linier. Et dynamisk vink for en ordnet følge har form af en følge af elementer, der hver er et dynamisk vink for det tilhørende svarelement som beskrevet ovenfor. Følgens elementer adskilles af tegnpar ][ og følgen omsluttes af kantede parentestegn [ og ].

For eksempel vil vinket:
[:: @ < 0 : tallet er positivt ][ :: -^k : ordet starter med k :: -^t$ : ordet slutter med t ]
bevirke, hvis det første svarelement er negativt eller 0, at besvareren gøres opmærksom på, at svaret skal være positivt. Hvis det andet svarelements første bogstav ikke er k eller det sidste bogstav ikke er t, præsenteres tilhørende bemærkninger.

Vink for et svarelement fremkommer kun, når svarelementet er forkert, ikke når svaret mangler.

Korrektive vink
Et vink kan bestå af et såkaldt korrektivelement (eller blot korrektiv) repræsenteret af en krøllet parentes indeholdende et eller flere (eller ingen) af tegnene ^.+-$ i vilkårlig antal og rækkefølge. Vinket præsenteres med parentesen erstattet af en tegnfølge dannet ved sammenligne det aktuelle svar med (specifikationen af) det korrekte svar afhængigt af parentesens indhold.

Korrektiver har kun denne betydning i vink for svar, der indtastes i et felt, og hvis korrekte værdi er specificeret som et tal, fx 12.345 eller en simpel tegnfølge, fx torsdag. Dog kan en korrektangivelse for en tegnstreng forrest have en ^(?i), der ignoreres ved sammenligningen. (Som eksemplificeret ovenfor specificerer ^(?i) at svaret kan skrives med små eller store bogstaver). Korrektiver kan også optræde som elementer i ordnede følger og i dynamiske vink, også dynamiske vink som er elementer i ordnede følger. Korrektiver kan ikke anvendes ved korrektangivelser, der har form af et udsagn (som 1 < @ < 2) eller et interval (fx 12+-2) eller et tegnmønster, fx ^Jord(en)?.

Foreløbig kan korrektiver kun benyttes i quizzer, der ikke præsenterer matematiske formler, dvs. quizzer hvis fulde navn har endelse .htm.

I det følgende vises eksempler på korrektivelementer for svaret tårska på korrektværdien torsdag:
{.} erstattes af t.rs.a. altså med forkerte eller manglende tegn erstattet med prik
{+} erstattes af tors.a altså med forkerte tegn erstattet med prik samt for hvert + et forkert tegn erstattet med et korrekt tegn under enten forlæns eller baglæns skanning og manglende tegn i slutningen angivet ved et spørgsmålstegn (se mere nedenfor), så
{++} tilsvarende resulterer i torsda
{^^^} erstattes af tor idet n styk ^ viser de n første tegn, så
{^^.} erstattes af tors.a.
{$$} erstattes af ag idet n styk $ viser de n sidste tegn, så
{.$$$} erstattes af t.rsdag
{} erstattes af korrektværdien, altså torsdag
Tegnet - indikerer intet egentligt vink så at {-} erstattes af svaret selv, altså tårska.

Svar og korrektværdi skannes både forlæns og baglæns og retningen med flest rigtige vælges. Baglæns skanning har for eksempel betydning, når svaret mangler korrekte begyndelsestegn.

Antallet af korrektivelementer skal enten være lig antallet af svarelementer eller være én som i [ {++} ]. I sidste tilfælde vil det angivne korrektivelement blive anvendt på alle svarelementer.

Når et spørgsmål besvares korrekt præsenteres spørgsmålet sammen med en tekst, defineret nedenfor, og med det korrekte svar. Teksten i dette felt kan (som andre tekster) præsentere grafik, for eksempel.

Teksten i dette felt præsenteres ikke når alle spørgsmål er besvaret korrekt, se nedenfor.

En hyperquiz adskiller sig fra en almindelig quiz på flere måder. Kun dialogquizzer kan have egenskab af hyperquiz. En dialogquiz angives at være en hyperquiz ved at klikke en passende checkbox enten i dens definitionsformular (om nogen) eller i den formular hvormed quizzen dannes af et skema.

Det er oftest en fordel, at vente med at specificere hyperquiz-egenskaben til quizzen er afprøvet som almindelig dialog quiz. Dels præsenteres kun eet spørgsmål ad gangen startende med det første spørgsmål. Dels skal indholdet af definitionsformularens felter for vink og bonus normalt udfyldes med angivelse af det næste, som skal præsenteres. Dette kan være et spørgsmål i quizzen, en anden af dine dialogquizzer, en vilkårlig resource på internettet eller en tekst i (X)HTML.

Hvis et spørgsmål besvares forkert, gentages det medmindre det aktuelle vink forrest indeholder et nummer på et spørgsmål eller angivelse af en anden quiz at præsentere. I første tilfælde præsenteres det angivne spørgsmål sammen med en eventuel tekst efter nummeret. Eksempel: 3 Prøv så om du kan klare dette spørgsmål.

Vedrørende præsentation af en anden quiz eller andet se nedenfor.

Besvares et spørgsmål rigtigt fortsættes i henhold til dets bonusfelt (belønningsfelt). Står her forrest et spørgsmålsnummer, fortsættes med dette spørgsmål efter udskrift af resten af bonussfeltet. Står der intet spørgsmålsnummer forrest i belønningsfeltet, fortsættes med næste spørgsmål i definitionsformularen, hvis et sådant findes.

Står der et 0 forrest i bonusfeltet for et spørgsmål eller findes intet spørgsmål i definitionsformularen efter det sidste korrekt besvarede afsluttes med udskrift af en eller to tekster, nemlig den i meddelelse beskrevne tekst og den eventuelle belønningstekst. Se iøvrigt nedenfor.

Bemærk, at såfremt ingen vink- eller bonusfelter indeholder et spørgsmålsnummer forrest, præsenteres spørgsmålene et for et i rækkefølge.

Et vinkfelt kan indeholde en dynamisk angivelse som beskrevet for dynamiske vink. Effekten af en betingelse (det som følger efter : efter det logiske udtryk) kan have form af et nummer efterfulgt af en eventuel tekst. Er intet nummer angivet præsenteres samme spørgsmål (der blev besvaret forkert), jævnfør ovenfor. Modsat tilfældet ved en almindelig dialogquiz skelnes der ikke mellem den første og eventuelt efterfølgende præsentation af et og samme spørgsmål.

Skal et forkert/rigtigt svar på et spørgsmål resultere i præsentation af en anden af dine quizzer (x), skal vinkfeltet/bonusfeltet starte med x.htm eller y.xml afhængig af quizzens markup-sprog (om quizzen præsenterer matematiske formler).

En vilkårlig resource på internettet, fx et dokument eller en offentlig quiz på en QuizComposer server, angives startende i vinkfeltet med en protokolangivelse i form af en bogstavfølge afsluttet med kolon (:), fx http://www.somesite.xy/blabla.htm.

En tekst efter mellemrum efter angivelsen af spørgsmålet eller quizzen, der skal præsenteres, vil blive vist som vinktekst/bonustekst i den aktuelle quizzes aktuelle spørgsmål. Et eksempel på en sådan tekst kunne starte med: Returnér til denne quiz... Er en sådan tekst ikke specificeret, vil en standardtekst, om nogen, blive vist.

Formler i en quiz kan defineres på to måder. En formel dannet med et tekstbehandlingsprogram repræsenteres ved et billed, placeret i samme mappe som dit skema. I skemaet er der en reference til billedet. Ved dannelsen af quizzen overføres billedet til server. Læs iøvrigt om indsætning af billeder nedenfor. Kig på dette og dette afsnit for alternative måder at danne formler i quizzer.

Pæne matematiske formler i en quiz kan dannes ved i definitionsformularen at klikke på checkbox-knappen for præsentation sådanne formler samt skrive formlerne i henhold til ASCIIMathML. Benyttes et definitionsskema skal der skrives et 1-tal i et tilsvarende felt.

Klikkes checkboxen for matematiske formler i MathML kan der i felterne for introduktion, spørgsmålstekst skrives matematiske formler som angivet i denne vejledning. Quizzen genereres da i henhold til XHTML-standarden, der inkluderer mulighed for MathML-elementer. Bemærk, hvis du vil tilføje XHTML-elementer, at XHTML, der er baseret på XML-standarden, er betydelig strengere end HTML. Blandt andet kræves alle mærker skrevet med små bogstaver (hvor HTML tillader såvel store som små bogstaver efter eget valg). Bemærk også at linjeskift angives ved <br /> og at paragraffer skal indledes med <p> og afsluttes med </p> (HTML-elementet <P> kan skrives som <p></p>).

Det er ikke tilladt i en formeldel at skrive for eksempel {a} eller [a], da sådanne (iøvrigt unødvendige) konstruktioner kan blive opfattet som trykknapper. Trykknapper er kun tilladte udenfor formler.

Klik på denne knap medfører, at formularen sendes til din quizserver og behandles. Med mindre der er fejl i din quizdefinition, vil quizzen blive præsenteret for dig. Læg ved dialogquizzer mærke til quizzens adresse, se feltet 'Location:' over quizzen. Det er denne internetadresse, som du skal meddele til personer, der skal besvare quizzen (medmindre du er registreret sådan, at besvarere kan få en liste over dine offentlige dialogquizzer).

Inden du klikker på afsendelse af quizdefinitionen, bør du se på de efterfølgende felter, om der eventuelt er nogle, du ønsker at udfylde (fx feltet med dit navn mm. eller mulige meddelelser til quizbesvarer), som du ønsker at ændre. Dette er særligt vigtigt, når du producerer en fremmedsproglig quiz, for du kan i disse felter formulere de tekster, som besvareren modtager fra quizserver.

Når quizzen præsenteres, kan du med browserknappen Back (eller lignende) gå tilbage, rette i din quizformular og redefinere quizzen.

Tekster, der skal præsenteres for besvarere og som specificeres i den sidste del af definitionsformularen, kan kopieres fra en anden quiz. Skriv i dette felt (i defiitionsformularen anbragt efter alle spørgsmål samt afsendeknap) navnet på quizzen, hvorfra disse tekster skal kopieres.

Efter afsendelse af den aktuelle definitionsformular (det aktuelle definitionsskema) gå tilbage til oversigten over dine quizzer/spørgeskemaer og kald den nye definitionsformular frem (eventult efter en reload). Så ser du i formularen de tekster, som gælder for den nye quiz og kan eventuelt tilrette dem.

Denne mulighed er praktisk, når du skal danne quizzer for fremmedsprogede.

I nogle definitionsskemaer er der af hensyn til overskuelighed ikke medtaget felter for de nævnte specifikationer. Brug et langt skema, hvor disse felter er medtaget, og slet eventuelt de spørgsmålsfelter, der ikke skal bruges.

Ovenfor er mulighederne vedrørende feltet med spørgsmålnummer/navn (og andet) beskrevet. Skriv her den tekst som du ønsker i alle spørgsmål skal stå foran nummeret eller navnet, fx: Spørgsmål eller Spm. eller Question no..
Du kan alternativt lade dette felt være tomt.

Du kan rette de viste tal. Dimensionerne er antal tegn, antal tegn og antal linjer. Brug kun cifre og adskil tallene med blanktegn.

Skriv her de tegn som normalt står efter spørgsmålsnummeret, fx punktum (.) eller kolon (:). Ønsker du blanktegn mellem dette tegn og spørgsmålsteksten, så skriv &nbsp;. Ønsker du linjeskift, skriv <BR>. Du kan lade dette felt være tomt, fx hvis du i stedet for spørgsmålsnumre eller navne benytter billeder.

Kun for testquiz.
Her skriver du den tekst, som skal stå foran/ovenover den knap, hvorpå quiz-besvareren kan klikke for at sende besvarelsen til quizserver for evaluering.

Bemærk at en quiz afsendes, når besvarer trykker på retur-knappen (Enter), når markøren er blevet klikket ind i og forblevet i et enkeltlinje felt. Dette gælder generelt for alle browsere.

Her skriver du teksten, der skal stå på den knap, hvormed quiz-besvareren kan sende besvarelsen, til quizserver.

Quiz-besvareren kan eventuelt have glæde af at blive mindet om, at browserens "Print"-knap kan bruges til at udskrive formularen med udfyldte svar på papir.

Kun for dialogquizzer.
Når alle spørgsmål er besvaret korrekt præsenteres hvert spørgsmål igen med det tilhørende svar. Til spørgsmålet føjes den tekst, du skriver i dette felt. Hvis teksten indeholder tegnparret %%, erstattes dette med nummeret på det svar, som var korrekt (startende med 1 for det første svar).

Kun for dialogquizzer.
Når alle spørgsmål er besvaret korrekt præsenteres de igen for quizbesvareren tillige med svarene (dog ikke ved en hyperquiz). Den tekst, du skriver i feltet, anbringes foran introduktionstekst og spørgsmål. Indeholder teksten tegnparret %%, erstattes dette med det samlede antal fejlsvar for alle spørgsmål.

Kun for dialogquizzer.
Når et spørgsmål besvares rigtigt, præsenteres spørgsmålet igen, men denne gang med den tekst, som står i dette felt.

Kun for dialogquizzer.
Når kun et enkelt spørgsmål er forsøgt besvaret og svaret er forkert præsenteres spørgsmålet igen tilligemed den tekst, som står i dette felt.

Kun for dialogquizzer.
Når et eller flere spørgsmål er besvaret forkert eller ikke besvaret gentages alle disse spørgsmål. Øverst på siden anbringes meddelelsen specificeret i dette felt.

Dette afsnit er mest relevant når en quiz defineres med en formular. Ved definition med et skema brug tekstbehandlingsprogrammets muligheder.

Du kan med en formular tilgængelig fra oversigten over dine quizzer definere et logo og tilknytte det til en quiz (eller et spørgeskema). Endvidere kan du definere et alment logo. Logoer placeres i starten af quizzen/spørgeskemaet.

I det aktuelle felt i definitionsformularen kan du skrive navnet for en quiz (eller et spørgeskema) med tilknyttet logo-definition. Er feltet tomt vil quizzen få sit tilknyttede logo, hvis et sådant findes, ellers det almene logo, hvis et sådant findes, og ellers QuizComposers logo.

Dette afsnit er mest relevant når en quiz defineres med en formular. Ved definition med et skema brug tekstbehandlingsprogrammets muligheder.

I din quiz kan der placeres en style-specifikation eller (medmindre der er tale om en prøvequiz) en henvisning til en fil indeholdende en style-specifikation. En sådan specifikation kaldes en "style sheet", mere præcist en "cascaded style sheet", kort en CSS. Specifikationen indeholder blandt andet angivelser af størrelse, form og farve af quizzens tekster. Betragter du kildeteksten til en quiz (som fremkommer ved at klikke på visse browserknapper, der fx kan hedde View og Page Source) vil du se, at quizzens tekster er omsluttet af HTML-mærker <DIV> og </DIV> samt <SPAN> og </SPAN>. Bemærk endvidere, at der efter DIV og SPAN står class="xxx". Heri er xxx et såkaldt egenskabsnavn. Ved præsentationen af quizzen slår browseren op i en til quizzen knyttet og/eller i quizzen indlagt CSS for en angivelse af, hvorledes et element med et egenskabsnavn skal præsenteres.

Du kan med en formular tilgængelig fra oversigten over dine quizzer med mere definere en CSS og tilknytte den til en quiz (eller et spørgeskema). Endvidere kan du definere en almen CSS.

I det aktuelle felt i definitionsformularen kan du skrive navnet for en quiz (eller et spørgeskema) med tilknyttet CSS. Er feltet tomt vil quizzen blive præsenteret sin tilknyttede CSS, hvis en sådan findes, ellers den almene CSS, hvis et sådant findes, og ellers QuizComposers standard CSS.

I din quiz kan der (medmindre der er tale om en prøvequiz) placeres en henvisning til et script med programkode i sproget JavaScript. Du kan så i introduktionsfeltet og spørgsmålsfelterne skrive enkeltlinjer med programkode, der anvender variable og funktioner defineret i scriptet eller script-filen. Programkoden skal indesluttes mellem HTML-mærker <script> og </script>.

Et script og dets tilknytning til en quiz definerer du via en formular som du finder i oversigten over dine quizzer med mere.

I det aktuelle felt i definitionsformularen kan du skrive navnet for en quiz (eller et spørgeskema) med tilknyttet script, hvortil der så vil blive linket. Er feltet tomt og har den aktuelle quiz fået tilknyttet et script linkes til dette. Ellers linkes til et alment script, hvis et sådant er blevet defineret.

Efter et mellemrum efter navnet med det tilknyttede script kan du tilføje en vilkårlig kommentar. Hvis feltet indeholder ordet on_submit forventes scriptet at indeholde en funktion med dette navn og med en parameter for quizformularens form-element. Funktionen kan for eksempel udføre en kontrol af værdierne indtastet i quizzens felter.

Et eksempel på en on_submit funktion (uden kontroller) er:

function on_submit(form) { alert("Klikker du på OK afsender du " + form.htmlfile.value ) }

Funktionen vil blive kaldt, når besvareren afsender quizzen. Returnerer funktionen værdien false sender browseren ikke quizbesvarelsen til server.

Om QCTeX se denne vejledning.

Via oversigten over dine quizzer med mere kan du få præsenteret en formular for definition af en oversættertabel QCTeX->MathML. Tabellen kan være almen eller tilknyttes en quiz.

Skriver du i dette felt navnet på en quiz med tilknyttet oversættertabel vil den aktuelle quiz blive oversat med denne tabel. Hvis den aktuelle quiz er angivet at indeholde matematiske formler, og hvis feltet tomt vil den aktuelle quiz, blive oversat med sin tilknyttede tabel, hvis en sådan findes. Ellers oversættes quizzen med en almen tabel, såfremt en sådan er defineret. Og ellers med QuizComposers standard tabel.

Kun for testquizzer.
For et spørgsmål med et enkelt svar skrives her et heltal mellem 0 og 100, idet der er tale om vægtprocenter. Tallet er spørgsmålets vægt i det samlede resultat for quizbesvarelsen (den vægtede korrekthed af besvarelsen).

For spørgsmål med trykknapsvar kan der være enten et enkelt heltal eller et heltal (en vægtdel) for hver knap. Er der netop eet heltal er dette vægten af et svar, hvori netop de rigtige knapper er trykket ned. Står blot én knap forkert er bidraget til det samlede resultat altså 0.

Er spørgsmålets samlede vægt fordelt på flere vægtdele kan vægten være negativ for knapper, der ikke skal nedtrykkes (så en nedtrykning af knappen tæller negativt). Du kan sætte runde parentestegn omkring en gruppe af på hinanden følgende vægtdele, fx som i denne vægtangivelse:
20   (   10   -20   0   )   5   15
Bidraget fra gruppen bliver den mindste af de nedtrykkede knappers vægte, dog nul hvis ingen knapper i gruppen er trykket. Dette er praktisk i tilfælde, hvor kun én af en følge af knapper bør være trykket ned (fx svarende til følgende svar: ja , nej , ved ikke). De øvrige knapper i følgen kan eventuelt have en negativ (straf-)vægt eller en (neutral) nul-vægt.

Antallet af positive vægtprocenter bør være lig antallet af kantede parenteser i korrekt-angivelsen.

Bidraget fra eet spørgsmål til den samlede vægtprocent for en quiz kan kun blive negativ, hvis du har klikket på en checkbox-knap i toppen af definitionsformularen.

For spørgsmål med svardele (følger) kan du i vægtfeltet skrive enten eet enkelt heltal eller mindst så mange heltal, som der er dele i det korrekte svar. Er der eet enkelt tal i feltet, vægter enhver forkert besvarelse af spørgsmålet 0 (nul). Dette gælder også svar med et forkert antal svardele.

Er der flere vægtdele bør der være så mange positive, som der er dele i det korrekte svar.

De negative vægtdele er strafprocenter for overtallige svar. Disse har særlig betydning ved en uordnet følge, da hele svaret altid skannes for korrekte svardele. Bruger du negative vægtdele giver du quizbesvareren mulighed for at øge sin chance for at ramme korrekte svar ved at tilføje overtallige svardele (men besvareren straffes svarende til de negative vægtdele). Er der flere svardele end vægtdele, anvendes den sidste vægtdel, hvis den er negativ eller nul, på hver af de yderligere overtallige. Straffen kan begrænses ved at tilføje en sidste vægtdel med værdien nul. Effekten af overtallige svardele begrænses ved at sørge for, at summen af de negative vægtdele er lig eller større end summen af de positve vægtdele, fx ved at lade den sidste vægtdel være -100.

Det er således (se eksemplerne nedenfor) helt overladt til dig som quizforfatter at vægte overtallige svardele negativt. Dette gælder også for ordnede følger (fx koordinatpar), hvor det naturligste ofte (men måske ikke altid) vil være at give 0 for et svar med overtallige dele.

Eksempel 1: for en uordnet følge vil vægtangivelsen 30 20 -10 -40 give 30% for én rigtig svardel, 50% for to rigtige svardele, dog trækkes 10% fra, hvis der er én overtallig svardel. Indeholder svaret flere overtallige gives 0% for svaret, ligegyldigt hvormange korrekte dele svaret indeholder.

Eksempel 2: for en uordnet følge vil vægtangivelsen 30 20 -10 -5 0 for én overtallig svardel trække 10% ned, for to eller flere overtallige trække 15% ned.

Eksempel 3: for en ordnet følge vil vægtangivelsen 20 30 give 20%, hvis kun den første svardel er korrekt, 30% hvis kun den anden svardel er korrekt, 50% hvis begge er korrekt. Eventuelle overtallige svardele giver resultatet 0%. Vægtangivelsen 20 30 -15 fratrækker 15% for hver overtallig svardel. Vægtangivelsen 20 30 -45 bevirker at et svar med overtallig højst giver 5%.

Summen af vægtene for alle spørgsmål (summen af positive vægtdele) skal være 100. Dette kontrolleres af quizserver.

Kun for testquizzer.
Spørgsmål indeholdende checkbox- og radio-knapper kan bidrage negativt til den samlede vægt for en besvarelse, men kun hvis du har klikket denne knap. Ellers vil et et beregnet negativt bidrag blive sat til 0.

Enhver tekst i dette felt vil medføre et felt i den resulterende dialogquiz, hvori en besvarer af quizzen kan skrive en vilkårlig tekst, hvormed besvarelsen kan identificeres, når den printes. Er dette felt tomt vil det nævnte identifikationsfelt blive udeladt.

Kun for testquizzer.
Skriv her den meddelelse som skal præsenteres for quizbesvarer, hvis han/hun allerede har besvaret quizzen (dette kan kun gøres én gang).

Kun for testquizzer.
Skriv her den meddelelse, som skal præsenteres for besvarer, hvis han/hun ikke har bekræftet afsendelse af formular ved nedtrykning af knap nær afsendeknap.

Kun for testquizzer.
Skriv her overskriften for resultatet af den evaluering af en quizbesvarelse, der skal præsenteres for quizbesvarer.

Kun for testquizzer.
Skriv her teksten foran quizbesvarerens identifikationsnavn i resultatet af en quizbesvarelse, når denne præsenteres for quizbesvarer.

Kun for testquizzer.
Skriv her teksten foran antal forkert besvarede spørgsmål i resultatet af en quizbesvarelse, når denne præsenteres for quizbesvarer.

Kun for testquizzer.
Skriv her teksten foran vægtet sum i resultatet af en quizbesvarelse, når denne præsenteres for quizbesvarer.

Hvis dette felt er tomt, udelades vægtet sum i resultatpræsentationen.

Kun for testquizzer.
Skriv her teksten over listen, der præsenteres for quizbesvarer. Hvert element i listen viser navnet eller nummeret på et spørgmål samt vægtprocent opnået for spørgsmålet. Disse to dele adskilles af kolon (:). Listen vil være sorteret alfabetisk/leksikalt efter spørgmålsnummer/navn. Hvis feltet er tomt, det vil sige at teksten er udefineret, præsenteres ingen liste.

En testquiz kan kun besvares af deltagere angivet i en liste anbragt i en fil. Listen angives i et felt herfor som almindelig tekst med én deltager pr linje. Linien indeholder for hver deltager et navn og et unikt (og ikke nemt gætteligt) password adskilte af blanktegn. Intet andet. Blanke linjer ignoreres. Er der linjer, der ikke opfylder disse betingelser, fejlmeldes kun den første af disse, og der foretages ingen registrering.

Hver deltager er i prøven identificeret ved sit password, der derfor skal være unikt indenfor prøven. Password skal bestå af en følge af latinske bogstaver og cifre.

Deltagerens navn medtages i quizzen, når den præsenteres for deltageren. Navnet identificerer deltagerens besvarelse i præsentationen af besvarelser.

Udover listen skal navnet på quizzen angives på sædvanlig måde for en quiz, fx xqz.htm eller blot xqz.

De anvendte password er 6-cifrede hexadecimale tal der dannes med en generator for tilfældige tal. De er selvfølgelig forskellige, men de er ikke checket for 'nærhed', tastmæssigt set. Da deltagernes identifikationsnavne er forskellige skal en deltager dog lave mindst 2 tastefejl for at komme til at anvende en anden deltagers quiz. Hvis dette ikke synes tilstrækkeligt sikkert, så benyt mere forskellige identifikationsnavne.

Husk at hæve trykknappen for password-generering efter brug.

Ekstraordinær forsigtighed tilrådes ved brug af denne mulighed. I modsat fald kan kan resultatet blive en masse spildtid for dig selv og modtagere af din besked. Fx kan du starte med kun at sende beskeden til dig selv ved at operere med en deltagerliste, hvor du selv er eneste deltager med e-mail-adresse i deltagernavnet. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at din egen tekst er korrekt, og at den på en klar måde refererer til de afsluttende tilføjede oplysninger i beskeden. Overvej også nøje på hvilket tidspunkt, du skal sende beskeden (trykke på afsendeknappen) afhængig af, hvornår du frigiver quizzen.

Følgende tegn er ikke tilladte i en e-mail og vil derfor blive slettet: < > | \ ' "